torsdag den 7. februar 2013

Foråret er på vej

Nå ja, måske ikke helt så hurtigt som man kunne ønske sig, men i hvert fald er forårsløbetøjet klar til salg nu. Jeg har netop sendt en ønskeliste til Newline, og det føles både mærkeligt (pga. snevejret udenfor mit vindue) og skønt at skulle skrive efter singlet og shorts.
 
I mandags lovede jeg at skrive lidt mere om mine overvejelser mht. ultraløb. Jeg har i flere uger overvejet min fremtid som ultraløber. Det er tanker, som jeg har holdt for mig selv, og som Jesper først blev indviet i for et par uger siden. Det har jeg gjort helt bevist for at give mig selv tid og ro til at finde mit eget svar uden påvirkning fra andre.

Tankerne har gået meget på, om jeg vil bruge tid på at komme tilbage i form til ordentlige resultater. Jeg ved, at det koster mange km på landevejen hver uge for at løbe langt på 24 timer. Ved siden af kommer de mange hensyn til fornuftig kost og sociale relationer. Det koster energi at få ting til at gå op, så man kan nå moster Odas fødselsdag eller en tur i bio med veninderne, selv om man skal have trænet 2-3 timer, måske længere op til hovedløbet. Aftaler med andre er sådan en uflexibel størrelse, som kan komme "på tværs", når man nærmer sig max-træningsugerne. Mentalt kommer løb til at fylde rigtigt meget, også selv om jeg prøver at holde fast i mig selv og mine prioriteter.

Ønsker jeg endnu en tur i møllen med dårlig samvittighed, hvis jeg ikke kommer i løbeskoene? Eller vil jeg hellere gøre som hovedparten af den danske befolkning: træne efter tid og lyst? Måske droppe løbeturen når jeg hellere vil til pilates og ikke (som nu) finde tid til begge dele samme dag, fordi pilates er "hygge", mens løb er en kombination af frihed, lyst og målrettet træning? Måske er 6 år som ultraløber nok? Måske kan jeg nøjes med marathon eller endnu kortere distancer?

Det har i høj grad været en kamp mellem hjerne og hjerte! Hjernen siger: det er tid til at give plads til andre ting end løb. Hjertet siger: minimum 1 år til. Slut i det mindste ordentligt af !

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg har overvejet at lukke bloggen ned. Efter 4 år med denne udgave og 6-7 år ialt med skriverier om stort og småt indenfor løb (og ind imellem andre sportsgrene) er tiden måske kommet? Det har været utroligt givende for mig at blogge, men måske vil det give mig mere ro (jeg er ikke sikker på, at det er det rigtige ord, men jeg kan ikke komme på andre) at stoppe og dermed glide ind i den anonyme mængde af glade løbere.

Måske har der været et strejf af vinterdepression over tankerne, men under alle omstændigheder har det været både hårdt og lærerigt at arbejde med processen frem mod min beslutning.

Mærkeligt nok kom det første skub i den rigtige retning i en uopfordret mail fra Newlines direktør. Han havde læst, at jeg ikke var blevet udtaget til landsholdet, og det syntes han selvfølgelig var ærgerligt, men jeg var stadig sikker hos dem. Det fik mig til at tænke: Hey, der er stadig folk, der tror på dig trods dårlige resultater, nedslidt ryg (som dog har opført sig eksemplarisk i et helt år nu!) og flere omgange med skader i anklen. Samtidigt blev jeg glad over at have en sponsor med hjerte :-)

Som I ved (og læser) følger jeg meget med i andres ultraløb, og det gør jeg jo, fordi det er den sport, jeg brænder for, og det er der, jeg vil lægge min træning og mine konkurrencer. Selvfølgelig er det det!! Men jeg har haft brug for at nedjustere mine forventninger til egne præstationer og især til min træning. Jeg ønsker ikke at satse alt for at lave topresultater, men måske er 80% også godt nok?

Beslutningen blev, som I nok har regnet ud, at selvfølgelig forsætter jeg som ultraløber, og jeg planlægger stadig at deltage i DM 100 km i maj og DM 24 timer i september. Tøj og nye sko er bestilt hos Newline, og så er der jo forår på vej :-)


15 kommentarer:

  1. Hej May-Britt

    Nogen gang er det godt lige at få vendt tingene med sig selv.
    Tillykke med din beslutning om at forsætte med ultraløb, og forhåbentlig også din blog.
    Du ønskes alt muligt held med dine fremtidige projekter.

    Mange hilsner
    Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne.
      Og bloggen forsætter i samme stil, for den er jo en del af mig som ultraløber. Det skulle jeg selvfølgelig have skrevet :-)

      Slet
  2. Jeg er glad for begge dele. Følger aktivt med og syntes du er en kæmpe inspiration, det ville blive helt tomt uden dig og din blog. Glæder mig til at følge dig i hvert fald endnu 1 år :)
    Kærligst Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Maria. Det er jo ikke svært at blive ved, når man får sådan en hilsen :-)

      Slet
  3. Hey May-Britt!
    Det med indimellem at tage sine prioriteter op til revision kan helt sikkert være en opslidende process - men jeg vil tilslutte mig de to andre: for det første tillykke med, at du fortsætter med ultraløb! For det andet tak fordi du motiverer og inspirerer os, der har drømme ift. ultraløb :)

    Fortsat god aften!

    Mvh.
    Maia

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Maia. Jeg bliver rigtig glad, når jeg læser, at jeg kan være en del af andre løberes inspiration og selvfølgelig især, når de drømmer om ultraløb ;-)

      Slet
  4. Hej May-Britt.

    Jeg hopper også på "vognen" for dem som klapper i mine små hænder over din beslutning. :-)
    Har jo nu fulgt dig i et par år, og blev da lige nervøs hvis vi skulle "miste" dig :-)
    Du er en stor inspirationskilde, og et godt bevis på at "ultra mennesker" også er "rigtige" mennesker.
    Folk der også går i stykker og kæmper med de samme problemer som alle andre, men som virkelig brænder for deres sport og interesse og derfor igen og igen tager "kampen" og udfordringen op for at komme tilbage til det de elsker så højt, selv om det til tider ser håbløst ud.
    Glæder mig til fortsat at følge dig de kommende år :-) TU
    Never giv up, Never surrender!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tommy. Tænk at jeg er så priviligeret, at der er læsere, der har hængt på år efter år :-)
      I mit tilfælde må ultraløb siges at være en rutschebanetur af de helt store med skader (både løberelateret og ikke-løberelateret)og personlige udfordringer (som for alle andre), men det vil være lidt ærgerligt at opgive noget, der trods alt, for det meste, giver så meget igen :-)

      Slet
  5. For det første,godt at du er kommet frem til et resultat som du er tilfreds med. At vi andre så også er glade for din beslutning, kan vel kun være en bonus...
    For det andet, du er en inspiration og en kilde til viden som vi nødig vil undvære, du får andre til at tro på at de også kan. Jeg ville nødig undvære din blog og det er altid spændende at følge dine planer.
    Jeg kan rigtig godt forstå tankerne omkring tiden og prioriteterne ved at træne op til ultraløb. Men måske ville du kunne leve med at være ultraløber på et lidt mindre plan - dermed mener jeg at måske ikke at satse på de virkelig lange flerdages ultraløb eller 24 timer, men satse mere på 60 km eller 6 timers løb. På den anden side er det vel svært ligesom at gå i den modsatte retning (ned i ambitioner) når man er vant til at stræbe fremad og opad, selv om i mine øjne er al slags løb respekt værd uanset distance.
    Men de overvejelser har du nok selv haft.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kirsten :-)
      Planer har der altid været nok af, og nogle vil nol mene, at det er på tide at "walk the talk" ;-)
      Multidagsløb er jeg gået bort fra med mindre vi taler om et distanceløb, altså fra punkt A til B. Hvis jeg finder det rigtige (dvs. med ordentlig afmærkning) vil jeg ikke udelukke løb over 24 timer, men ellers bliver 12 og 24 timer nok mine foretrukne distancer fremover.
      60 km og 6 timers løb vil altid kun være "for sjov", fordi jeg simpelthen ikke er hurtig nok til at lave et ordentligt resultat på så kort tid.
      Men jeg kan (måske)lære at leve med, at jeg ikke skal have dårlig samvittighed over at skippe en dags træning, når jeg træner frem mod et løb.

      Slet
  6. Hej May-Britt
    Jeg er-som du ved-også en af dem,der har fulgt med i din blog i lang tid. Jeg synes det er flot,at du bruger tid på det til glæde for alle os andre, der ikke skriver så meget,men bare følger med.Håber du har lysten til at fortsætte. Mht løb kommer der hele tiden - især når man bliver ældre(undskyld!)- overvejelser om hvordan ens løbefremtid skal være. Som du selv skriver kræver ultraløb en stor træningsindsats og man må selvfølgelig vurdere om de mange træningstimer opvejes af de mange gode løbeoplevelser med gode løbekolleger/konkurrenter giver.
    Mange løbehilsener
    Erik, Rødovre

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Erik. Jeg håber, du er ved at være over din skade!

      Du har meget ret i, at alderen spiller en rolle i mine overvejelser, for jeg må jo nok indse, at chancen for store resultater ikke bliver lettere med årene, selv om man sagtens kan løbe langt på ultraløb i en moden alder.

      Netop løbemiljøet er en af de ting, der holder mig fast i ultraløb. Jeg har efterhånden fået en meget stor og dejlig bekendskabskreds over hele landet, og jeg nyder den øjeblikkelige "forbindelse", når man mødes efter flere måneder, måske år, uden at have set hinanden. Det sociale er en meget stor del af ultramiljøet, selv om vi ofte bliver udråbt som enspændere og lidt sære. OK, det sidste kan vi nok ikke løbe fra ;-)

      Slet
  7. Jo tak-er ved at komme i gang igen. Hvis vejret er nogenlunde regner jeg med at løbe i Allerød næste søndag (den 17.).
    Og så opdagede jeg lige, at jeg skal på seminar med arbejdet samme dag som CphUltra øv!

    Erik

    SvarSlet
    Svar
    1. Så tag med til Bramming d. 19. maj :-)

      Slet
  8. Hej May-Britt.
    Igen gode og grundige overvejelser du har gjort dig og jeg er ikke det mindste forundret over du valgte ultraløb en periode mere. Jeg har allerede i 2010 gjort de samme overvejelser og igen i 2012, men nej jeg tager et par år mere. Men ja, ultraløb fylder meget, at jeg også er med til at arrangerer løb tager også meget tid og går MEGET ud over min egen træning, er ofte nødt til at prioritere et møde frem for træning.
    Jeg syntes at du har gjort et klogt valg med de 2 løb du vil satse på, der ligger næsten 100% sikkert 2 medaljer og venter på dig i din aldersgruppe og dem vil ingen kunne tage fra dig. En podieplacering i ens aldersgruppe er s..... også flot.

    Søren

    SvarSlet