torsdag den 28. februar 2013

Den lille seddel med den store betydning

Jeg er den første til at indrømme, at 10 ugers målrettet træning langt fra er nok til at ramme topformen, men det skal ikke afholde mig fra at stille store forventninger til mig selv. Det bliver mit første 48 timers løb, så i bund og grund aner jeg ikke, hvad jeg kan vente. Bortset fra GUCR, hvor jeg brugte 42 timer, har jeg aldrig konkurreret længere end 24 timer uden at sove, og man sover mindst muligt på 48 timer. Faktisk sover man helst ikke, men det tør jeg nu ikke love, at jeg gør.

Hvad er målet? Jeg vil ikke sætte km på, men bare, helt stille og roligt, skrive at der nu hænger en lille seddel på min whiteboard som motivationsfaktor:


Det er den nuværende danske rekord, sat af Mette Pilgaard i Sugerés 2006. 327,225 km betyder en gennemsnitsfart på 6,817 km/t. i 48 timer. Den blev sat med et 24 timers split på 186,985 km!


onsdag den 27. februar 2013

Forårets mål er på plads

Jeg har længe tænkt, om 100 km er det rigtige for mig. Min force er udholdenhed, ikke fart, og derfor vil jeg altid lave middelmådige resultater på ultraløbets "sprinterdistance".

I går postede Sydafrikanske Erik Wright et foto på Facebook. Det var et foto af hytterne, der tilbydes som overnatning i et 6 dages løb i Ungarn.


Jeg kiggede på 6 dages løbet for nogle mdr. siden, men af flere årsager droppede jeg det igen. Men jeg glemte ikke den meget positive omtale af løbet, og i går opdagede jeg pludselig, at man også kan løbe 48 timers løb.

Efter et par mails med en af arr. Gyula samt skotske Alan Young, som jeg kender fra flere løb, bestemte jeg mig for at deltage i 48 timers løbet i Belatonfüred i Ungarn i Kr. Himmelfartsferien. Det betyder bl.a. et gensyn med William Sichel som jeg mødte i Skövde i august. Han har Alan med som crew, så selv om jeg formodentligt bliver eneste danske løber, føler jeg mig ikke alene. Det er en af ultraverdenens største glæder: venskabet og hjælpsomheden på tværs af landegrænser.

Tilmeldingen er afsendt, flybilletten er bestilt, og det føles bare HELT RIGTIGT :-)

mandag den 25. februar 2013

Hvor henter man motivationen?

"Vælg mig! Vælg mig!"
Løbeskoene skriger på at blive brugt
Det fremgår tydeligt af diverse blogs, opslag og gennem alm. snak, at mange har det svært med motivationen i de kolde vintermåneder. Jeg stiller mig (desværre) op i køen. Jeg synes, det er alt for koldt, det tager jo halve timer bare at få løbetøjet på,og det kan næsten fylde vaskemaskinen, når jeg kommer hjem. Personligt kæmper jeg for at overleve uden at sætte formen totalt overstyr.

Hvor henter jeg motivationen i vinterens sidste dage? På den korte bane handler det om at kunne deltage i fælles løbeture. Den kommende weekend skal jeg besøge Jesper i Malmø, og selv om han siger, at han er helt ude af form, så ved jeg af bitter erfaring, at hans definition på "ude af form" ikke er den samme som min. Langt fra!! Så det faktum er nok til at få mig i løbeskoene i denne uge ;-)

På den lange bane handler det om mål for sæsonen. Jeg har sagt DM 100 km i maj, men jeg er langt fra sikker på, at det ender sådan. 100 km er ikke "min" distance, men da jeg ikke har fundet et egnet alternativ, er det foreløbig et udemærket mål, fordi jeg får trænet (ok, lige nu er det mest mentalt) til ultraløb, 100 km eller længere.

Vigtigst af alt:



søndag den 24. februar 2013

Is is is

24 timers løbet i Espoo Arena er slut, og det blev til en imponerende debut på distancen for finske Pasi Penttinenmed 237,6 km. Danske Morten Hasselbalch blev nr. 33 ud af 80 herrer med 152,1 km. Tillykke med debuten Morten :-)
Japanske Sumie Inagaki blev nr. 1 hos kvinderne og nr. 3 overall med 220,8 km.
Alle resultater kan blive opdateret med op til 390 meter, da sidste omgang endnu ikke er medtaget i resultatet.

Jeg er træt af vinteren!!! Jeg er især træt af, at samtlige stier i skoven er belagt af flere cm tyk is, så de er umulige at løbe på! Selv mange små villaveje er belagt med is, så jeg er tvunget til at løbe langs store,trafikerede veje. Det huer mig ikke!


Nu er min øreinfektion ellers så meget i bedring, at jeg kan genoptage alm. træning. Jeg kan stadig ikke høre på venstre øre, men i følge ørelægen, der tilså mig i fredags, skal jeg bare være tålmodig. MOI??? Jeg fik besked på at supplere med Otrivin næsespray og så puste som når man har prop i øret efter en flyvetur. Jooo, det virker - kortvarigt. Så lukker øret til igen :-] Men jeg har ikke længere smerter, og så kommer hørelsen vel tilbage på et tidspunkt...

Tak til Runforest for at sende en stor bøtte High5 Energidrik 2:1 som hjælp til de lange ture. Det er meget værdsat :-)

lørdag den 23. februar 2013

Nyheder fra Espoo

Kl. 07.00: "We have daylight again and only four hours left. That is very refreshing for runners after long night. Pasi Penttinen has run 200km and going for 240km with very steady pace through whole race. Amazing debut on 24h. There are still 13 others with good chances to break 200km barrier."
 

Kl. 16.00: Der er stadig problemer med online results, men man kan se resultater hver hele time på dette link

Mona Hallberg, der har lavet et meget hurtigt udlæg, formodes at stoppe efter 100 km, og derfor antager jeg, at der er tale om et forsøg på landsholdskvalifikation.

Note fra arr. "David Brickhill-Jones has dropped out of the race. No dramatic problems, but his running just didn’t feel very good and he wanted to save his legs for training. Propably a good decision thinking of upcoming orienteering season."

Kl. 12.50: Arr. af Endurance 24h beklager, at online resultater ikke virker pt. De arbejder på sagen.

24 timers løb i Finland

Kl. 11 begynder 6. udgave af Endurance 24h i Espoo Arena, Finland. Der er kun tilmeldt en dansk løber, Morten Hasselbalch, der får sit debut på 24 timer (tidl. ultraresultater). Det var på Mortens opfordring, at jeg skrev et indlæg med gode råd, så jeg ved, at han er en af bloggens faste læsere,og jeg glæder mig til at følge ham.

Der er løbet meget langt på den 390,04 meter "lange" indendørsbane, og begge rekordholdere stiller op igen i år:
W. 241,426 km - Sumie Inagaki (Japan,2010) M: 247,944 km - Jari Soikkeli (Finland, 2011)

En del af deltagerne skal deltage i VM om mindre end 3 mdr., så spørgsmålet er, om de vil løbe sig helt ud. Mange vil formodentligt bruge løbet som en test af formen samt måske afprøve nye ting som f.eks. energiindtag og udlægstempo.


Startliste
Følg kvinderne
Følg herrerne

Fra Espoo
Foto: Reima Hartikainen


fredag den 22. februar 2013

Casper Wakefield på "News"

Endelig var TV fremme i skoene og bragte et længere interview fra ultra-verdenen. Mikael Kamper havde Casper Wakefield i studiet til et 9.14 min. langt interview om forberedelser, udstyr og mentalitet.



Desuden har ultraløber Andreas Carlsen lavet et interview med Casper. Det kan læses på Andreas´s hjemmeside Exploring the Limits

torsdag den 21. februar 2013

I bedring

Jeg er på 4. dagen med øredråber, og fremgangen går alt for langsomt efter min mening! Jeg er stadig halvdøv på venstre øre, men selve ørepinen er trods alt aftagende/næsten forsvundet. Jeg er stadig generet af væske i øregangen. Jeg hælder bogstavelig talt vand ud af ørerne.. nå ja, i hvert fald det ene.

Fremgangen består egentligt mest i, at jeg nu kan løbe længere end 4-5 km, før tryk i øret/ørepine tvinger mig hjem. Udstyret med 2 løbehuer for at undgå kulde i øret fik jeg løbet 12 km, som er normal træning på en hverdag. Det er selvfølgelig en meget velkommen fremgang, men for pokker hvor jeg glæder mig til at kunne høre normalt igen!

For lige at runde snakken om EM 100K af, så skriver IAU flg. i dag:
IAU 100K European Championships 2013, Belves (FRA) April 27th 2013.
Today, (20th February) the FFA have sent out the invitations and details for the IAU 100K Championships to all the IAU European Member Federations and the IAU have also sent out the travel grant information to the individual countries. For both athletes and team managers the General Information Sheet is attached here and we look forward to seeing all our European friends in Belves in April.
Hilary Walker
IAU General Secretary
images/file/Belv%C3%A8s%202013%20-%20General%20Information%20Sheet.pdf

tirsdag den 19. februar 2013

VM 100 km i Durban

Så kom den officielle udmelding fra IAU:

100km World Championships 2013

It is with great pleasure we announce that the 100km World Championships 2013 will take place in the Durban area, South Africa.
As you know that after the cancellation of the World Championships in Jeju Island, South Korea the IAU Council were looking for alternate bids.
We are pleased to announce that the next championships will take place Oct-Nov 2013 (date to be confirmed) in the Durban area.
We do not have more information pertaining to the course and other pertinent details. But at this stage we wanted to advise you on the awarding of the race and approximate dates for these championships.

If you need any further info please do not hesitate to contact us.
Nadeem Khan
Director of Communications
nadeem.khan@iau-ultramarathon.org

En flybillet til Durban koster ca. 7000 kr./retur, som man selv skal være indstillet på at betale, såfremt man kvalificerer sig og bliver udtaget til landsholdet. 

mandag den 18. februar 2013

Lidt mere om 100 km-holdet

Som jeg fornemmede, er 100 km landsholdet ikke udtaget. Jeg har hørt fra Morten Pilgaard, og han har ikke været opmærksom på datoen for EM. Den officielle invitation fra IAU med forhåndstilmelding er endnu ikke modtaget, men det er meget alm., at holdet udtages længe inden det sker, præcis som 24H-holdet der blev udtaget i begyndelsen af januar. Udtagelsen har tidl. hørt under Charley Prødel, og derfor har Morten ikke spekuleret på det. Jeg håber, at der snart findes en ny koordinator for holdet, så vi igen kan få sendt 100 km løbere til mesterskaber. Især fordi jeg mærker en øget interesse for distancen.

I går nævnte jeg Poul Petersen, der har været på landsholdet i flere år, men der er også tale om Jesper Svendsen (Atletica Tri), der klarede kval.kravet i 2012, da han løb 7:58:12 til Copenhagen Ultramarathon. Jeg kender ikke Jesper Svendsen, så jeg ved ikke, om han vil være interesseret i at løbe EM, men det er da sindssygt ærgerligt, hvis han gerne vil, men ikke kommer afsted pga. en forglemmelse.

Langt mere jordnært er min ørepine, der viser sig at skyldes en bakterieinfektion i det ydre øre, et såkaldt svømmer-øre, og jeg er nu sat i en uges behandling med antibiotika. Infektionen medfører bl.a. nedsat hørelse, og det er ikke så fedt, når man løber i trafikken. Derfor er løbeturen til/fra arbejde sat på standby indtil videre.

søndag den 17. februar 2013

Er 100 km landsholdet mon nedlagt?

Som jeg tidl. har omtalt, bliver der afholdt EM 100 km i Frankrig d. 27. april, men tilsyneladende bliver det uden dansk deltagelse. Som jeg forstår det på en af landsholdsløberne, er der overhovedet ikke sendt information ud om EM.

Tidl. har Charley Prødel fungeret som koordinator for denne del af landsholdet (Brian Larsen står for 24 timer-holdet), men han har for længe siden meddelt den overordnede koordinator overfor DAF og IAU Morten Pilgaard, at han ikke ønsker at forsætte pga. en langtidsskade samt arbejde. Tilsyneladende har ingen overtaget funktionen, og landsholdet er åbenbart på stand-by. Jeg har forsøgt at få en kommentar fra Morten Pilgaard, men han har ikke svaret på min mail. Dette kan selvfølgelig skyldes vinterferie, og jeg skal nok følge op, såfremt han kommer med en melding.

2 af 100 km-løberne har sagt ja til at deltage på 24 timer-holdet: Ole Karlsen og Carsten Eriksen (Der er en artikel om Carsten i det seneste nr. af Løbemagasinet). Charley er skadet. Det efterlader desværre Poul Petersen som Sorteper, da han plejer at sige ja til landsholdet.

Så må vi jo i stedet for heppe på vores nordiske venner, og lørdagens 50 km på Bislett viser stærke tegn fra de 2 norske landsholdsløbere Jarle Risa og John Henry Strupstad, der begge løb under 3 timer!! Jarle Risa satte ny norsk rekord med 2:58:43, der samtidigt var en forbedring af hans PR med 9 min. Det er jo lysår på 50 km! Den tidl. rekordindehaver John Henry Strupstad satte også ny PR med 3½ min, så de to herrer nærmer sig topformen, og det bliver spændende, hvad de kan gøre til EM.

Det forlyder, at VM vil blive afholdt i Durbin, Sydafrika til oktober eller november, men der er intet bekræftet fra IAU.

fredag den 15. februar 2013

Løberygsæk

Pokkers, jeg har fået ørepine. Bare sådan helt uden grund. Det sætter morgendagens besøg hos Jesper i farezonen, men jeg håber på en hurtig bedring i nattens løb.

Imens laver jeg forberedelser til at kunne løbe på arbejde (Det må vist tælle som et forpligtende udsagn i følge Rasmus Ankersen "En vinders DNA"). Der er lagt toiletartikler i omklædningsrummet, og da jeg arbejder i uniform, slipper jeg for at tænke på at medbringe dette hver dag. Hvad jeg derimod skal medbringe er lidt skiftetøj til hjemturen næste morgen. Jeg orker ikke at trække i ildelugtende undertøj + langærmet trøje, så det skal jeg medbringe dagligt. Tights og jakke kan heldigvis genbruges, da det ikke lugter af sved.

Derfor har jeg kigget mig omkring efter en lille, let rygsæk. Under GUCR brugte jeg en Deuter 10 liter, som stadig tjener mig trofast, men den er ikke optimal pga. den manglende mulighed for ordentlig fastspænding.



Jeg har fået et godt tilbud på en Inov8 12 L Race Pro, som bestemt ser velegnet ud (kommentarer om rygsækken modtages med glæde), men i første omgang har jeg bestemt mig for at prøve, om min væskerygsæk fra Nathan rækker, da jeg ikke skal have væske med på de 12 km og derfor kan pille væskeblæren ud. Der er godt nok ikke megen plads, men jeg skal jo heller ikke have ret meget med.


Jeg løber sjældent med musik, men jeg kan sagtens forstille mig, at det bliver en nødvendighed med radioprogrammet "P4 morgen" på hjemturen kl. 07.15, og her kan min mobiltlf. sidder foran i en lille lomme.

Og nu jeg er ved mobiltlf.: I et øjebliks morgentræthed fik jeg slettet hele min tlf.bog på mobilen, og nej - jeg har ingen backup! Så løbere/læsere, der tidl. har udvekslet tlf.nr/sms med mig, må meget gerne sende mig en lille hilsen, så de igen kan blive inkluderet på listen :-)

Har du et godt tip til en god rygsæk på 10-15 L. modtages det gerne. Jeg beklager, at jeg igen har måtte sætte kodeord på kommentarer, men jeg blev oversvømmet af spam-kommentarer, hvoraf de fleste blev fanget i et filter, men nogle slap igennem, og det er jeg ikke interesseret i.

Tilsidst vil jeg bare sige: Har I bemærket, at det bliver tidl. lyst om morgenen???
 
Åh jo, der er forår på vej... 

torsdag den 14. februar 2013

Billedet af en vinder

Casper Wakefield landede i Kastrup onsdag, og hans sponsor Marathonsport var i lufthaven for at modtage ham. Dette billede siger alt om sejrens sødme:

En anden ultraløber, der går efter store resultater i år, er 32-årige Jesper Noer. For en måneds tid siden skrev jeg  at han ville stille op til DM 100 km, og at han er værd at holde øje med pga. hans danske rekord på 50 km (3:16:57), som blev sat uden at han havde det som mål for løbet.

Jeg havde mailet lidt med Jesper omkring de nuværende rekorder på distancer fra 100 km til 24 timer, og han kom med en stærk udmelding, som jeg måtte love at holde for mig selv. Nu har han selv meldt den ud, og så skal det selvfølgelig også nævnes her:
Jeg går efter at slå den danske rekord på 100 km ( 6.57.35 ) samt 6-timers rekorden ( 86,74km ). Jeg går efter at løbe under 6 timer og 50 minutter og løbe over 88 km på 6 timer. Hvis benene, tiden og motivationen stadig er der, vil jeg i efteråret gå efter en DM titel mere og et par danske rekorder. Det være sig 24 timers ( 245,577 km ), 100 miles ( 160,93 km =14.54.54 ) og 12 timers ( 137km ) rekorden. Jeg sigter mod at slå dem i samme løb, nemlig DM 24 timer i Grenaa i september.

Da Kenneth Munk satte dansk rekord på 100 km, satte han undervejs også rekord på 6 timers løb (2010). Dette kunne kun ske pga. samarbejde med ALOT som arr. for Copenhagen Ultramarathon og DAF, der var tilstede som kontrollant, da der ikke blev foretaget 6 timers mellemtid som standard for løbet.

Jeg har selv bogen En vinders DNA stående på bogreolen, og hvis den kan få Jesper til at komme med så klar en udmelding, så er det måske på tide at læse den igen??


Jesper Noer efter sejren i Copenhagen Ultramarathon 2012
Ny dansk rekord på 50 km (3:16:57)

tirsdag den 12. februar 2013

Mest for jyderne

Bor du i nærheden af Hobro, er der mulighed for at deltage i et spændende debatmøde om ekstremsport med læge Jerk W. Langer og ultraløber Johnny Wulff. Jeg har ikke hørt Johnny holde foredrag, men Jerk er ganske underholdende, så spring til hvis du kan.
 


 

mandag den 11. februar 2013

Det blev dansk sejr!

Det er da for vildt! Casper Wakefield vandt Yokun Arctic Ultra 430 miles / knap 700 km på 185 timer, hvilket er ny rekord for løbere. Han kom i mål ved 13-tiden dansk tid. Det er bare at lette på huen og sende et kæmpe tillykke mod Canada  United

Han blev tilsyneladende slået af en mand på MTB, Aldo Mazzocchi. Der har vist været problemer med rigtig opdatering af sluttid og placering, for på Tracker ser det ud til, at Casper slog Aldo, men ikke når man læser på Facebook. Men han er 100% sikkert første mand i mål til fods.

Fra Montane´s Facebook-side:
7 days 12 hours and 1 minute in Aldo Mazzocchi is the first 430 mile racer to cross the finish line of the 2013 MONTANE Yukon Arctic Ultra. An incredible display of human endurance.

Just 5 hours later Casper Wakefield arrived at Dawson City to break the record for the fastest 430 mile YAU race by foot. Casper pushed Aldo all the way to the line and both of them showed awesome grit and determination to finish 'the coldest and toughest race on the planet' in less than eight days.

Here's a photo of Casper on Salomon's Dome - tired and thirsty he keeps falling asleep while running.

Photo from Martin Hartley



søndag den 10. februar 2013

Den røde lanterne

Så fik jeg for alvor min debut som trailløber - eller noget der ligner :-/

Andreas Carlsen havde kaldt til træningstur langs Lyngby Sø og Furesøen, og der var nogle rutinede løbere med på turen, så jeg måtte lide den tort at være agterlanterne på næsten hele turen! Pyt med det, for det var en skøn tur op og ned af bakkerne og med mulighed for at snyde ved at løbe på den flade sti langs vandet, hvis man havde brug for at få pulsen lidt ned, eller benene bare ikke kunne følge med. Jeg indrømmer gerne, at jeg måtte ty til den sidste mulighed sidst efter 7-8 km, for mine asfaltben er bestemt ikke vant til at bruge lårmusklerne på dén måde.

Vi var heldige med vejret, for med et par minusgrader, tørvejr og lidt sol undervejs kunne man ikke forlange mere. 14-15 glade løbere (3 kvinder, resten mænd) havde taget udfordringen op, og der var såmænd andre end mig, der ikke var rutinerede, så det var bestemt ikke noget krav, at man kan løbe hurtigt på stigningerne. Jeg fik da også det tip med, at man helst skal løbe på forfoden nedad, hvor jeg normalt hugger hælen i for ikke at stå på hovedet. Underligt nok virkede det, så nu skal jeg bare øve mig :-)

Da vi var tæt på Furesøbad, og Andreas meldte, at vi skulle løbe tilbage til Lyngby, valgte jeg at forsætte hjem mod Bistrup. For det første var mine ben godt brugte, så det ville nok blive minimalt med mine op- og nedture hjemad, og desuden kunne jeg slippe for en kold togtur i gennemblødt tøj ved at løbe direkte hjem.

Jeg håber, Andreas tager initiativ til flere af den slags ture, for jeg stiller gerne op igen, også selv om det bliver som Lanterne Rouge.

Højdeprofil, lagt ud af Andreas Carlsen

De efterfølgende billeder er taget af Rune Falch Yates:
Det gik op...
Jeg er helt sikkert nede i bunden af feltet!



og det gik ned. De forreste er allerede nede.

Et enkelt billede hvor jeg undtagelsesvis ikke ligger bagerst i feltet
3. sidst med sort jakke og neonfarvet hue



Jeg var ikke den eneste, der var godt brugt efter turen :-)

lørdag den 9. februar 2013

GO Casper!

Facebooksiden Montane bringer både opdateringer og billeder fra Yukon Arctic Ultra. Sidste opdatering (kl. ca. 18.00 dansk tid) bringer godt nyt om vores danske deltager Casper Wakefield:

Update from the MONTANE Yukon Arctic Ultra - Aldo Mazzocchi is still looking very strong at the head of the race. He has reached the Scroggie Creek checkpoint having covered 350 gruelling miles through the wilderness of the Yukon. Closing in on him though is the Danish Casper Wakefield who is just 10 miles from Scroggie Creek and the race leader.

Her er et foto af den førende Aldo Mazzocchi, der deltager på MTB, hvorimod Casper er løbende (ellers i hvert fald til fods ;-) )



Det kan man da kalde cykelhandsker!!
Jeg havde ikke hørt om Casper Wakefield fra Frederiksberg før dette løb, men jeg skal da lige love for, at han har gjort opmærksom på sig selv som fuldblodsultraløber!! Casper er født i 1973 og er i følge D.U.V. noteret for en meget flot placering i et diamentralt modsat løb, nemlig Marathon des Sables 2005, hvor han blev nr. 22 ud af 731 fuldførende med tiden 26:59:30.

Foto af Casper Wakefield fra hans Facebookside
(Tyvstålet så jeg håber på tilgivelse, når han kommer hjem :-/ )
 
Der er stadig lang vej til mål, og meget kan ske undervejs, men Casper har holdt sig i førerfeltet gennem hele løbet, så jeg tror på ham. GO CASPER!!

fredag den 8. februar 2013

Løb trail med Andreas Carlsen

Hvis man er i Kbh. eller omegn på søndag d. 10/2, er der mulighed for at løbe trail ved Furesøen med Andreas Carlsen fra filmen "Ultra". Furesøen er et af mine ynglingssteder, så turen kan varmt anbefales :-)

Bakketur ved Furesø - Andreas Carlsen (ULTRA) inviterer på rundvisning!
Kom med på dagens træningtur tæt på Lyngby, hvor der skal løbes trail i topklasse!

Start og mållinje vil være foran Løberen ved Lyngby St. (Lyngby Torv 10)

Ruten lyder på cirka 18-20 km og der forventes 400-450 højdemeter. Man kan forvente mange korte men også stejle bakker, så man vil bestemt få brug for et godt grib under skosålerne.

Turen betegnes som værende i rask tempo, men med pauser på forskellige udsigtspunkter. Der vil primært løbes på single trail spor.

Distancen: Ca. 18 km.
Tempo: Mellem 5:30 - 6:00 per km.

Vi løber fra butikken kl. 13.10, jeg vil stå der kl. 13 og vente.

Håber vi ses!
- Andreas Carlsen


Løbet er opført som event på Facebook men er åben for alle. Der er ingen tilmelding, så bare mød op.

torsdag den 7. februar 2013

Foråret er på vej

Nå ja, måske ikke helt så hurtigt som man kunne ønske sig, men i hvert fald er forårsløbetøjet klar til salg nu. Jeg har netop sendt en ønskeliste til Newline, og det føles både mærkeligt (pga. snevejret udenfor mit vindue) og skønt at skulle skrive efter singlet og shorts.
 
I mandags lovede jeg at skrive lidt mere om mine overvejelser mht. ultraløb. Jeg har i flere uger overvejet min fremtid som ultraløber. Det er tanker, som jeg har holdt for mig selv, og som Jesper først blev indviet i for et par uger siden. Det har jeg gjort helt bevist for at give mig selv tid og ro til at finde mit eget svar uden påvirkning fra andre.

Tankerne har gået meget på, om jeg vil bruge tid på at komme tilbage i form til ordentlige resultater. Jeg ved, at det koster mange km på landevejen hver uge for at løbe langt på 24 timer. Ved siden af kommer de mange hensyn til fornuftig kost og sociale relationer. Det koster energi at få ting til at gå op, så man kan nå moster Odas fødselsdag eller en tur i bio med veninderne, selv om man skal have trænet 2-3 timer, måske længere op til hovedløbet. Aftaler med andre er sådan en uflexibel størrelse, som kan komme "på tværs", når man nærmer sig max-træningsugerne. Mentalt kommer løb til at fylde rigtigt meget, også selv om jeg prøver at holde fast i mig selv og mine prioriteter.

Ønsker jeg endnu en tur i møllen med dårlig samvittighed, hvis jeg ikke kommer i løbeskoene? Eller vil jeg hellere gøre som hovedparten af den danske befolkning: træne efter tid og lyst? Måske droppe løbeturen når jeg hellere vil til pilates og ikke (som nu) finde tid til begge dele samme dag, fordi pilates er "hygge", mens løb er en kombination af frihed, lyst og målrettet træning? Måske er 6 år som ultraløber nok? Måske kan jeg nøjes med marathon eller endnu kortere distancer?

Det har i høj grad været en kamp mellem hjerne og hjerte! Hjernen siger: det er tid til at give plads til andre ting end løb. Hjertet siger: minimum 1 år til. Slut i det mindste ordentligt af !

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg har overvejet at lukke bloggen ned. Efter 4 år med denne udgave og 6-7 år ialt med skriverier om stort og småt indenfor løb (og ind imellem andre sportsgrene) er tiden måske kommet? Det har været utroligt givende for mig at blogge, men måske vil det give mig mere ro (jeg er ikke sikker på, at det er det rigtige ord, men jeg kan ikke komme på andre) at stoppe og dermed glide ind i den anonyme mængde af glade løbere.

Måske har der været et strejf af vinterdepression over tankerne, men under alle omstændigheder har det været både hårdt og lærerigt at arbejde med processen frem mod min beslutning.

Mærkeligt nok kom det første skub i den rigtige retning i en uopfordret mail fra Newlines direktør. Han havde læst, at jeg ikke var blevet udtaget til landsholdet, og det syntes han selvfølgelig var ærgerligt, men jeg var stadig sikker hos dem. Det fik mig til at tænke: Hey, der er stadig folk, der tror på dig trods dårlige resultater, nedslidt ryg (som dog har opført sig eksemplarisk i et helt år nu!) og flere omgange med skader i anklen. Samtidigt blev jeg glad over at have en sponsor med hjerte :-)

Som I ved (og læser) følger jeg meget med i andres ultraløb, og det gør jeg jo, fordi det er den sport, jeg brænder for, og det er der, jeg vil lægge min træning og mine konkurrencer. Selvfølgelig er det det!! Men jeg har haft brug for at nedjustere mine forventninger til egne præstationer og især til min træning. Jeg ønsker ikke at satse alt for at lave topresultater, men måske er 80% også godt nok?

Beslutningen blev, som I nok har regnet ud, at selvfølgelig forsætter jeg som ultraløber, og jeg planlægger stadig at deltage i DM 100 km i maj og DM 24 timer i september. Tøj og nye sko er bestilt hos Newline, og så er der jo forår på vej :-)


onsdag den 6. februar 2013

Jørgen Leschly Thorsted har trukket sig ud af løbet Yukon Arctic Ultra.

Lidt af hvert

Jeg har afsluttet den lille auktion af et startnr. til BT Halvmarathon + produkter fra Maxim, og det gik bedre end forventet. Jeg havde håbet på 200 kr., men Casper Hviid bød 300 kr. til fordel for "Løbeklubben på Facebook"s Danmarksindsamling. Så føles det ikke længere ærgerligt at gå glip af workshoppen. Tak til de, der bød ind :-)

Som jeg fortalte for et par uger siden, har jeg fået en såkaldt golfalbue. Nogle dage gør det meget ondt, andre dage mærker jeg næsten ingenting, men forsvinder gør det ikke. Så nu er jeg påbegyndt fys-behandling, og til min første besøg i går fortalte jeg, at det ikke gjorde så ondt længere. Uha, det var bare til David tog fat!!! Det gjorde ondt helt ud i hånden, og han kunne godt mærke, at området var meget spændt. Så nu er jeg sat i Brufen-behandling igen (sidst tog jeg kun i 5 dage, men det skal være i 10 dage) samt massage 2 x uglt. Det er, som jeg også skrev, ikke noget der påvirker min løbetræning.

I går aftes var jeg til foredrag hos "Løberen" i Lyngby med triathlet Anders Glümer. Et udemærket foredrag omkring hans holdning til træning, udstyr og mentalitet. Noget kunne jeg bruge, men der var selvfølgelig også en del om cykling og svømning. Jeg er ikke helt enig i hans holdning i træningen, men jeg er meget enig i hans udtalelse om, at man må tage sine muligheder og prioriteter i betragtning, når man foretager sin planlægning omkring træning og konkurrencer. Som Kent Møller så rigtigt sagde til mig i Aarhus før Indoor-løbet: du og jeg vil aldrig kunne gå all-in, fordi vi altid vil sætte familien først. Sådan er det for mig, og det må jeg så forholde mig til og måske sætte mine ambitioner lidt ned. Det er en af de ting, jeg stadig arbejder med mentalt.

Livet er jo andet end løb! For mig er det bl.a. fodbold. I sidste uge så jeg følgende opslag på superliga.dk:

 
Selv om jeg ikke fik lavet en video af mig selv, sendte jeg en ansøgning, og i dag blev jeg kontaktet af casteren, at jeg er udvalgt til at medvirke. Der vil være mange statister, så man skal nok ikke regne med at kunne finde mig i mængden, men det bliver sikkert en sjov oplevelse. Der skal optages et 30 sek. spot til TV samt 2-4 spots, der skal køre på diverse stadions, når forårssæsonen går i gang. Man skal derfor møde op i neutralt tøj.

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg er med på et foto i februar måneds udgave af Løbemagasinet. Godt nok på et yderligt mandat, men jo - helt ude i højre side af billedet.
 
Tak til Louise Andersen for at scanne billedet til mig på Facebook

tirsdag den 5. februar 2013

Køb startnr. til BT Halvmarathon og støt Danmarksindsamlingen

Bud på 200 kr. er modtaget. Ingen højere? :-)
250 kr. er budt :-)
264,21 kr. til budt :-)
300 kr. er budt :-D

Jeg modtog en mail i dag, at min gevinst, en workshop-serie frem mod BT Halvmarathon, er aflyst pga. for lille tilslutning. Som erstatning fik jeg tilbudt et gratis startnr. + en energipakke fra Maxim, men jeg har allerede købt startnr. til løbet, så det kan jeg ikke bruge til noget. Meget ærgerligt, da jeg især havde set frem til workshop 1 + 2 om træningsplanlægning og mentaltræning.

Men det skal selvfølgelig vendes til noget positivt, og med arr. tilladelse har jeg fået lov at sætte startnr. til salg for højstbydende til fordel for Danmarksindsamlingen via Løbeklubben på Facebook´s indsamling Pakken med energiprodukter følger også med.

Prisen er normalt 250 kr. + gebyr = 264,21 kr så jeg forestiller mig, at det kan indbringe 200 kr., men man må naturligvis gerne byde højere :-)
Send mig en mail på maybritt3460@gmail.com hvis du vil købe. Indbetalingen går via linket, og jeg står for at formidle kontakten mellem køber og arr.

Vedr. Shelley Gellatly: selv om hun står opført som dansker på startlisten så må vi vist skyde en hvid pil efter hendes indsats for fædrelandet, for på tracking står hun, som forventet, opført som canadier.

mandag den 4. februar 2013

Status fra Yukon

Først kommer en trist Facebook-melding fra Leon Skriver Hansen:
Vi blev nødt til at stoppe. Gav den alt de første 42 km. Men det blev en dødsmarch. Ankeldyb blød sne gjorde at turen tog over 7 timer. Da vi kom frem havde vi begge feber og frøs helt vildt. Ingen energi tilbage. Øv siger jeg bare.
 
Det betyder, at både Leon og Jakob Juul Hastrup er ude af Yukon Arctic Ultra, men der er stadig 5 danskere med i løbet: Henrik Benzon (100 miles) og Jørgen Leschly Thorsted, Casper Wakefield samt Palle Andersen  (430 miles). Der står også opført en kvindelig løber Shelley Gellatly som dansker, men fra Whitehorse. Måske en dansker, bosat i Canada? Mere sandsynligt nok en trykfejl, men under alle omstændigheder er hun værd at holde øje med! I 2004 fuldførte Shelley 300 miles som næstebedste løber og eneste kvinde. I år er hun med på den længste distance.

Herfra skal jeg have skrevet et mere personligt indlæg om den seneste tids overvejelser omkring ultraløb, men tankerne skal lige falde på plads og formuleres rigtigt.

søndag den 3. februar 2013

Sygdom :-(

Det er ikke mig, der er syg, men desværre både Leon og Jacob, der om et par timer skal påbegynde deres drømmeløb i Canada. Leon melder, at begge har været syge hele natten, og selv om de stiller til start, forventer de ikke at kunne gennemføre 300 miles. De er naturligvis begge helt nede i kulkælderen. Strategien er at komme fra checkpoint til checkpoint så længe kroppen kan klare det.