Casper er en velformuleret og humoristisk foredragsholder, og han fortalte om sine meget minutiøse forberedelser, søvn, udstyr, kost, træning og om at få et familieliv med 3 mindre børn (den yngste er 3½ år) til at hænge sammen med mange timers træning. Vi taler bl.a. om 2 mdr. med 200+ pr. uge og toppet med en enkelt uge på 300+ km. Noget om at stå op kl. 04.30 eller løbe kl. 23, når familien er gået i seng. Og vi hørte selvfølgelig også om selve Yukon Arctic Ultra, og jeg er stadig imponeret over, at en dansker stiller op i et arktisk løb med det ene formål: at vinde og helst i ny rekord. Jeg mener, selv om det har været kold i vinters, så er - 35 gr. altså en helt anden boldgade! Også selv om Casper har den fordel, at hans hustru er svensk, og han derfor har trænet en stor del i det mere snerige Sverige.
Hvis denne type foredrag tiltaler jer, kan jeg kun opfordre til at slippe, hvad I har i hænderne og løbe hen til et af Caspers foredrag.
Udstyr fra turen |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar