Der er nu gået 3 dage siden Lejonbragden, og nu kan jeg bedre vurdere min beslutning om at fuldføre løbet. Mentalt var det helt sikkert den rigtige beslutning, men fysisk? Efter den daglige gennemgang af spørgsmål er konklusionen, at det nok ikke var en klog beslutning, men den var ok. Status er, at jeg ikke har mere ondt end før løbet, så der er ikke sket en forværring.
Hvilke spørgsmål er det så, jeg stiller mig selv?
- Har jeg smerter i hvile? Nej
- Har jeg smerter, når jeg skal igang om morgenen? Nej
- Har jeg smerter ved gang? Nej, men mærker selvfølgelig lidt
- Tøver jeg, når jeg skal starte på løb? Ja (det er altid en god indikator)
- Smerter ved løb? Ja, men de er acceptable
- Tager smerterne til under løb? Nej
- Har jeg smerter i timerne efter løb? Lidt, men ikke bekymrende
- Går jeg anderledes? Kompenserende gang? Nej
Der er mildt sagt en kamp igang mellem krop og psyke. Hjertet vil løbe. Hovedet siger "Vær fornuftig". Benet siger "Løb roligt og vær opmærksom hele tiden". Jeg siger "Det skal nok gå. Jeg har prøvet det før og ved hvad jeg skal være opmærksom på. Tålmodighed lønner sig."
For lige at slå det fast: jeg har på intet tidspunkt brugt smertestillende medicin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar