Bakkeintervaller

Pga. pinsen har jeg desværre ikke modtaget mit første træningsprogram fra Brian Dåsbjerg, men forhåbentligt dukker det op i morgen formiddag.
En tur rundt om Furesøen går man aldrig fejl af, så det var planen, da løbeskoene kom på efter morgenkaffen. Den beslutning blev dog revurderet efter 3 ture bag en busk indenfor 5 km. Da mine nattevagter først begynder i morgen aften, har jeg mulighed for at løbe turen i morgen, og derfor besluttede jeg mig for at vende næsen hjemad og være (næsten) tilfreds med 10 km.

Jeg synes, jeg fik det bedre efter 2-3 km, og egentligt kunne jeg have ændret beslutning igen og løbet den lange tur, men mentalt havde jeg svært ved at sætte mig op igen. I stedet for valgte jeg at løbe nogle korte bakkeintervaller, da jeg nåede til Udsigtsbakken, som deltagere i Rudersdal Marathon kender som den seje bakke et par km før mål.

Bakken er ikke ret lang, ca. 165 meter, men når man ikke er vant til den slags træning er det såmænd hårdt nok! 5 x med fuld speed måtte være ok, tænkte jeg. 1. spurt gik fint. Allerede på 2. spurt overvejede jeg, om jeg havde overvurderet mig selv. På 3. spurt begyndte jeg at forhandle med mig selv, om 4 gange var nok. På 4. spurt hørte jeg konstant Brians stemme "lethed, lethed, lethed" og på 5. spurt tænkte jeg kun på, at nu var jeg snart færdig!

Mod slutningen kunne jeg mærke ubehaget vende tilbage. Set i bagklogskabens klare lys er det heller ikke videre intelligent at lave farttræning med dårlig mave. Jeg luskede de sidste 1½ km hjem og endte trods alt med en godkendt træningstur, forholdene taget i betragtning.

Mens jeg afslutter dette indlæg, lander mit første træningsprogram i indbakken. Jubiii :-)