tirsdag den 16. oktober 2012

Domino-effekten

Sommetider er man med til at starte en domino-effekt, hvor det fører det noget godt med sig. Jesper og jeg er på julegave med hinanden, og før han skulle afsted fra Sydamerika d. 1.1.2011, bestemte jeg mig for at forære ham en lille bog med 42 essays om løb. Bogen målte kun 12,5 x 18 cm og kunne ligge i bagagen som underholdning. Jesper holder meget af at læse, så det var en oplagt gave.

Det var en helt bestemt bog, jeg var ude efter, men det viste sig, at den var umulig at opdrive, da den i længere tid havde været udsolgt fra forlaget. Jeg endte med at rette en personlig henvendelse til forfatteren, og takket være hans hjælp fik Jesper den påtænkte gave med i rygsækken.

Bogen Frisk Fisk til Inkaen af Klaus Rothstein udkom første gang i 2002, og nu udkommer den endelig, 10 år senere, i 2. oplag d. 26. oktober. Klaus bestemte sig for en genudgivelse på baggrund af flere henvendelser, bl.a. min mail. Bogen er blevet en anelse større (13 x 21 cm), men indholdet er næsten det samme bortset fra en ny indledning samt bagside på bogen samt udvidelsen med et ekstra kapitel om "Homo currens" - det løbende menneske. Så hvis du savner en julegaveidé til en løber, er denne bog måske en idé.

Billederne burde blive tydeligere, hvis du klikker på dem.



2 kommentarer:

  1. Det var et godt bogtip!
    Jeg tager straks på biblioteket og låner bogen med henlik på julegaveresearch :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du kan bruge tippet :-)
      God weekend!

      Slet