torsdag den 18. oktober 2012

VM Halvmarathon 2014

Det har længe været off.gjort, at København skal afholde VM Halvmarathon 2014. Datoen er d. 29. marts.

Allerede d. 29. november kl. 10.00, 1½ år før begivenheden, åbner salget for 15.000 startnr. til motionsgruppen. Prisen er annonceret til 595 kr. og kan købes på www.copenhagen2014.dk . Hjemmesiden er ikke klar endnu, så foreløbig linkes der til DAF´s hjemmeside.

IAAF har godkendt, at motionsgruppen, der bliver på 25.000 løbere, starter direkte efter de mandlige eliteløbere, altså uden et tomrum. De kvindelige eliteløbere starter ½ time tidl. Det er et krav, at kvinder og mænd starter forskudt, hvis rekorder skal anerkendes. Det er naturligvis for at undgå mandlig pace for kvinderne.

Jeg vælger at være tilskuer til begivenheden. For det første synes jeg, at 595 kr. for 21,1 km er en vanvittig pris, og for det andet (og den vigtigste grund) vil jeg gerne opleve verdens bedste halvmarathonløbere, og det kan man ikke, når man ligger i feltet.

2 kommentarer:

  1. Jeg forstår dig godt.. Men nej jeg er glad for jeg kan sige jeg har deltaget i et VM :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har DAF promoveret godt, for du deltager ikke i et VM, men i et motionsløb i forbindelse med et VM.
      VM er noget man bliver udtaget til ;-)

      Slet