Det går fint med tilmeldingen til Jespers foredrag. Det er dejligt, at mange har meldt sig til i løbet af det første døgn, så jeg ikke skal være usikker på, om det kan løbe rundt økonomisk. Ikke at det kan løbe rundt endnu, men forhåbentligt kommer der endnu flere tilhørere, når rygtet breder sig. Bl.a. har jeg fået tilsagn fra 'Løberen' i Lyngby, at de vil hænge et opslag op i forretningen. Det samme sker i et par lokale løbeklubber med hjælp fra et par venlige medlemmer. Hvor er det dejligt at mærke den hjælpsomhed, der omgiver projektet.
Det er første gang, jeg står for at arr. et foredrag, så der møder mig muligvis et par overraskelser undervejs, men jeg er gået til opgaven med indstillingen 'Hvor svært kan det være: et lokale, en masser glade løbere og en glimrende foredragsholder med en vanvittig historie?' OK, lokalet var ikke helt så let, som jeg troede, men det løste sig jo.
I morgen skal jeg til Malmö for at løbe med Jesper. Det bliver rart at have tid til at tale sammen, for langt det meste bliver ellers klaret via mails, og det kan jo være en lidt langvarig proces, når der også skal trænes, og Jesper skal skrive på sin bog. I kan jo gætte på, om det huer en lidt utålmodig sjæl med med et udpræget organisationsgen. ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar