 |
| R.I.P. |
Jeg har været ude for en mærkelig og på sin vis smuk hændelse i dag. Kl. 09.30 besøgte jeg min far på det sted, hvor han har tilbragt sine sidste dage. Vi vidste godt, at det gik mod slutningen, men han havde stadig ikke de typiske tegn på, at det var lige op over.
Jeg tog derfor hjem for at løbe en kort tur, før jeg ville tage tilbage til ham. På turen løb jeg forbi kirkegården, hvor hans hustru ligger begravet (han var gift 2 gange), og jeg sagde: "Lis, nu kan du godt hente far hjem til dig". For det første kommer jeg meget sjældent på kirkegården, og for det andet ligner det slet ikke mig at sige sådan, men det gjorde jeg i dag, og ca. 15 min. senere ringede personalet for at kalde familien sammen, og han sov stillle ind kl. 12.15.
Jeg er ikke mere troende end flertallet af danskere, men netop nu tror jeg, at der er mere mellem himmel og jord, og at to mennesker, der blev skilt af canceren for 2½ år siden, nu er lykkeligt genforenet.
Det er synd for dig at du har skullet miste begge dine forældre og din fars anden kone med så kort tid imellem.
SvarSletDet er hårdt at skulle indeholde så megen sorg og selvfølgelig har det været svært ind i mellem at finde kræfterne til at træne.
Ønsker for dig at du må kunne bruge dit løb til at komme videre og få følelser og tanker i ro.