Et lille skub

Min far har brækket lårbenet, og af praktiske årsager har jeg derfor lånt hans bil. Føj, hvor bliver det hurtigt en vane at sætte sig bag rettet! Jeg, der ellers er vant til at cykle på arbejde, tager nu bilen, fordi jeg kan være hjemme efter 15 min i stedet for de sædvanlige 40 min. Det er jo vanvittigt lokkende, når man er træt og bare vil sove. Men samtidigt går jeg også glip af god træning! Hvis jeg har haft en travl dag, hvor løbetræning har måtte vige for andre ting, har jeg altid kunnet 'forsvare' mig med, at jeg stadig får motioneret 2 x 40 min om dagen, men den går jo ikke længere, når jeg sætter mig bag rettet om aftenen.

Nu har jeg imidlertid fået et lille skub tilbage på cyklen. For 3 uger siden gjorde en Facebook-ven opmærksom på, at der blev søgt testdeltagere til Projekt Cykeljakken , et forskningsprojekt fra Aalborg Universitet med støtte fra Trygfonden:
"Baseret på resultaterne fra det tidligere forskningsprojekt er formålet med Projekt Cykeljakken at undersøge, hvordan beklædning med høj synlighed påvirker cyklisters uheldsrisiko. Hypotesen er, at anvendelsen af en sådan beklædning vil øge cyklisternes synlighed markant og derved føre til en reduktion i uheldsrisikoen. Det forventes også at kunne klarlægges, om jakkens effekt afhænger af parametre som lysforhold, ligesom det også vil blive undersøgt, hvilke uheldstyper der i særlig grad påvirkes."

I går aftes fik jeg en mail, at jeg er en af de 4000 udvalgte til testgruppen, og fra 1. oktober og 1 år frem skal jeg altid cykle i den opsigtsvækkende jakke og indsende rapporter, om jeg er invoveret i trafikuheld. Eftersom jeg cykler 1,5 km på en af kommunens værste veje uden cykelsti, dog på et forholdsvis billøst tidspunkt (men måske netop derfor mindre årvågne bilister og derfor farligere), synes jeg selv, at jeg er en relevant deltager. Så nu skal jeg tilbage på cyklen af flere grunde. Nu overvejer jeg, om jeg skal investere i en opsigtsvækkende cykelhjelm fremfor den nuværende sorte. Bare sådan for at gå 'all-in' :-)