"Nedtrapningen før løbet er i gang, så jeg træner ikke så meget nu. (....) Men nu er jeg blevet tung i kroppen. Det er slet ikke unormalt, at man får sådan et fysisk dyk op til en konkurrence. Man skal helst nå at vågne med ondt i halsen, blive nervøs og bekymret, inden kræfterne lige pludselig kommer tilbage. Det er kroppens fysiske reaktion på, at den får lov at slappe mere af, før den slipper alle kræfterne løs igen. Man skal altid igennem en fysisk og psykisk fase, hvor man er utilpas og føler sig småsyg. Hvis man ikke er det, er det sjældent, at det går rigtig godt til stævnet. Men nu må det gerne snart vende."
Det er klippet fra Rasmus Hennings dagbog på BT, der bringes de kommende dage op til lørdagens Hawaii Ironman, der er Rasmus Hennings farvel til elitesporten. Jeg synes, det er skønt, når de prof. giver udtryk for præcise de samme nerver som os motionister. Hvem kan sige sig fri for at komme med ordene "jeg har heller ikke været helt på toppen de sidste dage, så nu tror jeg ikke på et godt resultat" og så brager man derudaf, når startskuddet lyder?
Jeg vil lige sige, at jeg har ikke helt opgivet håbet at få Jesper til at holde et åbent foredrag i Birkerød. Det ser bare ikke let ud. Jeg har fået flere forslag, så jeg håber, det betyder, der er interesse for arrangementet. Jeg har lagt en afstemning ud for at se stemningen, og jeg håber, I vil deltage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar