onsdag den 25. juli 2012

En tur til Finland

YES! Jeg har vundet en konkurrence fra Stadium om deltagelse i Midnattsloppet i Helsinki d. 1. september. Jeg har glemt, at jeg deltog i konkurrencen, så det var en meget glædelig overraskelse, da mailen kom i dag.

Hvad går det så ud på? Her er, hvad jeg ved fra SOC Running Teams side på Facebook:

"SOC Running Team Danmark er et hold bestående af flere danske profiler, der kæmper mod et tilsvarende finsk team om at gennemføre Midnight Run i Helsinki på den bedste tid. Det vindende hold med den bedste gennemsnitstid kan til sammen donere 2000 og det tabende hold 1000 euro til en af følgende velgørenhedsorganisationer:
- Scleroseforeningen
- Børnecancerfonden

Det danske SOC Running Team består af:
 Malkit Singh er det danske SOC Running Teams coach.
Han er tidligere model, en af de største autoriteter indenfor
sneaker, ambassadør for Røde Kors' Go Collect og tidligere
Årets Mand og desuden en dedikeret løber og basketspiller

Mads Emil Møller er blogger og en af de mest velorienterede og in-the-know personer på den
danske modescene. Mads er en autoritet inden for
herremode og trends, og optræder også ofte som
trend ekspert og sneaker head på TV2s GO'Morgen
Danmark. 

Christel Pixi Hielscher er en meget populær blogger og trendsetter, der holder mange danskere orienterede
og på tæeerne med hendes altid cool, edgy og
inspirerende vinkel på tingene.

Frederik Bjerregaard er redaktør på COVER MAN
og en af de mest indflydelsesrige personer i det
danske herremode og medieindustri. Desuden en
meget kompetent og dedikeret løber.                  
Martin Gjesing er direktør for ACNE, trend setter,
celeb, en dedikeret løber og blandt flere ting identificeret
af EUROMAN som Danmarks bedst klædte mand

Pernille Teisbæk var del af redaktionen på EUROWOMAN
inden hun lancerede hendes egen blog, som meget hurtigt
er blevet en af de
mest populære og læste blogs til kvinder.
Pernille
er desuden en meget anvendt style- / modeekspert på TV2s GO'Morgen Danmark.

Gevinsten er for 2 personer, fly tur/retur samt overnatning. Turen varer 24 timer: afrejse lørdag kl. 12.25 og hjemrejse søndag kl. 12.55. Nu skal jeg bare finde en løber, der har tid til at tage med :-)

6 kommentarer:

  1. Tillykke!! Deltog selv i konkurrencen - og når det ikke kunne blive mig, så er det godt, at jeg kommer til at kunne læse om det via din blog :-)

    Bedste hilsner
    Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Malene.
      Der kommer selvfølgelig et indlæg om turen :-)

      Slet
  2. Fedt! Tillykke med det. :)

    SvarSlet
  3. Tillykke! Da jeg løb det for to år siden var det et fint og veltilrettelagt løb på en pæn rute - og er vist kun blevet bedre.
    Hvis du har brug for hjælp til noget heroppe, må du bare sige til.

    SvarSlet