Bonjour

Så er jeg tilbage i DK efter min lille udflugt til Pau, en tur med både gode og mindre gode oplevelser. Heldigvis overskygger de mindre gode ting ikke de gode, så minderne er fine.

De mindre gode:
- at jeg havde fået oplyst, at hytten lå 2 km udenfor Pau, men at den i realiteten lå 6,5 km uden mulighed for at bruge off. transport. Så er der altså lang vej til byen efter mad!
- sengen var en billig 140 cm bred drømmeseng med skæve lameller, så jeg vågnede hver morgen med ondt i ryggen :-/
- at jeg frøs, fordi et lagen med et tyndt tæppe over ikke er nok til at holde varmen i en tynd træhytte, når nattemp. er 9-10 gr. Det betyder, at jeg natten til søndag fik ondt i halsen, en søndag med let feber, og at jeg har fået en forkølelse med hjem.

De gode oplevelser:
- at gåturen til Pau kunne gøres på en vandre/cykelsti langs floden Gave de Pau hele vejen ind til byen. En smuk og meget frodig rute.
- at kunne træne på stien langs floden eller rundt om fiskesøen
- Pau er en hyggelig by selv om der ikke er så meget at se ud over de altid smukke katolske kirker samt et slot. Stemningen er god og afslappet, og så er der en lækker chokoladebutik.
- den franske venlighed. Næsten alle hilser, når man er ude at gå eller løbe. Mit råd er, at skal du kun lære ét ord på fransk, skal det være 'Bonjour', for du får i den grad brug for det.
- sammen venlighed oplevede jeg fra en ældre, cigarrygende herre, der kom mig til undsætning, da jeg for 117. gang var lidt desorienteret om min position på bykortet. Han talte ikke engelsk, og jeg kan kun huske få franske ord fra gymnasietiden, men alligevel fik han mig på rette vej med et 'avec plaisir madame' tilfølge. Så bliver man en smule forelsket i gamle franske gentlemen :-)
- at stå på boulevarden og se Pyrenæerne i det fjerne og tænke: det er godt, jeg ikke skal cykle ned at de bjerge!!!
- at opleve stemningen før og når Tour-feltet rammer målstregen. Jeg stod 150 meter fra mål. Det var det tætteste, jeg kunne komme i 1. række, selv om jeg kom 4 timer før feltet. Jeg er lidt rystet over folks reaktion for at få fat i billige, ubrugelige reklamedimser! Selv nøjedes jeg med at tage imod en solkasket - OK, 2 solkasketter, for efter 2 timer med en gul kasket synes jeg, det var tid til at skifte til en lilla ;-)
- at se Nicki Sørensen stå på podiet for at modtage beviset for dagens mest angrebsivrige rytter
- at personligt ønske Nicki tillykke med det røde nr. ved rytterbussen
- at vise Dannebrog for Saxo Banks ledsagerbiler efter løbet og få et anerkendende, venligt nik fra Bjarne Riis m.fl.

Jeg havde 4 hele dage i Pau, eller rettere sagt Laroin uden for Pau, og jeg fik løbet alle dage. De første par dage henholdsvis 15 og 20 km, som senere på dagen blev efterfulgt af den lange gåtur til Pau, som jeg med god samvittighed betragter som en form for træning. Søndag blev det kun til 10 km pga. ondt i halsen, og mandag til 5 km, igen pga. sygdom og med gåturen til Pau forude for at opleve Touren. Søndag var den eneste dag, hvor jeg slappede af i hytten, læste en bog (bogen om Bjarne Riis) og droppede den lange tur til byen.

Nu slås jeg så med den s.... forkølelse, men jeg har ikke feber, så der burde ikke være noget problem med at træne, hvis jeg lige ser bort fra, at det ikke er så nemt at få luft, når man løber med snotnæse og vat i hovedet. Jeg er nok bare ved at blive gammel...