Trods gode intentioner kom der ingen indlæg fra Djursland i weekenden. Da jeg dukkede fredag ved 13-tiden, lignede min søn noget der burde ligge på en mødding. Marie var stadig i skole, så det blev mig, der måtte hente Aksel i vuggestuen, naturligvis uden de store protester :-) Men det betød, at jeg måtte droppe idéen om at løbe 10 km, mens Michael var afsted. Lørdag var det Maries tur til at gå ned med flaget, og selv om Michael havde fået det lidt bedre, havde de begge brug for en middagslur, så Aksel kom i barnevognen, og vi gik i strid blæst og snevejr i 1 times tid. I min bog er det også en form for træning! Dog kunne jeg ikke længere springe løbeturen over, og om eftermiddagen fik jeg løbet 10 km i sjap, blæst og sne, der føltes som is i ansigtet. Det var morsomt at se, at mens Marie og Michael rystede på hovedet af mit foretagende, så havde Aksel (der nu er 21 måneder) travlt med at hjælpe med at finde løbetøjet frem, og da jeg kom hjem, hjalp han med at putte aviser i de våde løbesko og hænge tøjet til tørre. Jo, han ved nok, at seriøse sportsfolk må træne trods vejr og vind ;-)
Søndag kl. 07.30 tog jeg så bilen mod Vejle for at løbe Dr. Nielsen Vinterhygge marathon. Det var dejligt at gense mange gode løbevenner, men selve løbet blev en hård omgang både fysisk og mentalt. Efter et par km følte jeg mig tung i benene, og hovedet gad heller ikke rigtigt. Måske fordi jeg faktisk havde overvejet at blive hos familien og hjælpe dem en dag mere? Derfor var det nok mit held, at der var tale om en ud/hjem-rute ad Bindeballestien. En smuk rute med fine depoter, men som I kan forstå, var det ikke lige min dag. 42,195 km mental kamp for at komme i mål kombineret med hidsig modvind på næsten hele hjemturen - jo, jeg var mere end glad for at se målstregen efter 4 timer, 2 min. og 9 sekunder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar