mandag den 13. januar 2014

Vejle kalder

Den kommende weekend byder på en kombineret tur til Jylland. Først skal jeg besøge min familie, og søndag morgen tager jeg videre til Vejle for at deltage i Dr. Nielsen Vinterhyggemarathon. Jeg har hørt meget positivt om dette løb, der afholdes for 5. gang og med 500 deltagere, og da jeg i går aftes så, at var sat et startnummer til salg, slog jeg til. Foruden selve løbet inkluderer prisen også en tur i svømmehallen, hvis man har lyst samt en lækker buffet, hvilket jo er klasser over den burger, jeg ellers ville have indtaget på vej hjem mod Nordsjælland :-)

Jeg måtte justere lidt i min planlægning efter søndagens pauvre indsats. Blev det manglende marathon erstattet af 40-45 km på egen hånd? Nej, selv al logik siger, at det burde jeg selvfølgelig gøre. Det går ikke altid, som præsten prædiker, og især ikke som jeg forventer. Der er ikke andet at gøre end smide den dårlige samvittighed ud til højre og starte op, hvor jeg faldt af. Turen til Jylland betyder også, at en træningstur med Jesper bliver udskudt et par uger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar