I følge IAU´s hjemmeside er der endelig ved at blive truffet en beslutning vedr. afholdelse af VM 24H:
We are very close to an announcement for the 24hr World Championships. We can make this official as soon as we receive some documents back from the LOC. If it goes forward the race is scheduled for June 21-22.
Når jeg tjekker DUV kalenderen og sammenholder det med Nadeem Khans oplysning til mig, at løbet vil finde sted nær Danmark, er det nærliggende at tro, at mesterskabet vil blive afholdt i Tyskland. Men der kan selvfølgelig være sket ændringer, siden han kom med udmeldingen. Under alle omstændigheder ser det ud til, at DM i slutningen af maj måned vil være for sent at kvalificere sig til landsholdet. Ikke, at man ikke kan gøre det, men for at præstere optimalt til VM er et 24 timers løb bare 4 uger tidligere ikke anbefalelsesværdigt.
Efter at have læst IAU´s opslag tog det kun et splitsekund at bestemme mig for følgende:
Løbet i Finland bliver mit eneste forsøg på landsholdskvalifikation, og klarer jeg ikke kravet på 200 km, løber jeg 48 timers løb på Bornholm. Klarer jeg kravet, kommer jeg stadig til Bornholm, men det bliver som hjælper for en løber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar