Det er nu et par måneder siden, at jeg begyndte at løbe i Newline Pacemaker med 12 mm drop i stedet for en sko med 4 mm drop, og jeg kan konstatere, at jeg ikke længere har problemer med hverken knæ eller skinneben. Jeg fik godt nok tilpasset begge typer sko hos René i Intersport, men hovedparten af gangene (vi taler nok 80-90%) har jeg hevet Pacemaker ned fra reolen. Det har jeg nu fortalt Newline, og uden problemer har jeg fået bevilget denne sko fremover.
Newline Pacemaker |
For nylig skrev jeg, at jeg muligvis løber 48 timer på Bornholm, men den plan er netop skudt i sænk, da der er arr. et 2 dages seminar på min arbejdsplads d. 22.-23. maj, og dermed kan jeg ikke holde fri om fredagen, hvor løbet starter. Nu overvejer jeg om jeg skal løbe 24 timer i stedet for, men intet bliver bestemt før efter Espoo.
Til gengæld er jeg blevet tilmeldt et par andre løb: d. 29/3 VM Halvmarathon samt d. 26/4 Garderhusarregimentets 400 års jubilæumsløb
Suverænt flotte medaljer hos garderhusarerne :-) |
Åh ja, og så bliver jeg stadig starstruck, når jeg møder store sportspersoner, og at bliver mødt af et "Hej May-Britt" fra Rasmus Henning virker mildt sagt surrealistisk! Han spurgte, om jeg stadig løb langt, og vi talte lidt om mit kommende løb i Espoo. Godt nok har vi mødt hinanden 4-5 gange efterhånden, men alligevel... :-D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar