lørdag den 28. september 2013

Hilsen fra Berlin

Det er SÅ fedt at være tilbage i Berlin,  og selv om fokus burde være løbet, leger jeg også lidt turist, mest fordi jeg bor i den anden ende af byen denne gang. Jeg har ikke opsøgt seværdigheder,  men jeg har gået rundt i gaderne, shoppet på lørdagsloppemarked, besøgt messen på et mindre besøgt tidspunkt end fredag kl. 15. Oh hvilket mareridt! Jeg fik mit startnummer og forlod straks stedet pga de mange besøgende. Det var langt fra så slemt lørdag morgen kl. 9.

Kontrollen ved udlevering var lige så skrap som lovet. Grundigt tjek af pasfoto, ikke bare et ligegyldigt henkastet blik.

Jeg bor på et lille hyggeligt værelse med udsigt til messen og de mange mennesker,  der myldrer derhen.

I eftermiddag følges jeg med Bramming IF til km 19 på inliner marathonruten. Ved et sjovt tilfælde mødte jeg min fysioterapeut Vibeke,  der skal rulle med 3 veninder. Så har jeg nogle at heppe på :-)

Jeg har også fulgt opdateringer fra Spartathlon. Vi får desværre kun får 4 ud af 11 danskere i mål. Thomas er netop kommet i mål, mens Kent, Bjarne og Kim nærmer sig Sparta. Alle andre danskere er udgået. Da 2/3 del af løbet var gået, oplyste arr. at 50, 1% var udgået,  og flere vil falde fra på den sidste del.

Nå ja - vejret! Det er bare helt perfekt.  Sol men også nogle skyer. Der forventes ca. 8-9 gr ved start stigende til 14-15 gr ved middagstid. Og vigtigst af alt tørvejr hele dagen.

Jeg er absolut ikke i god form, men jeg glæder mig til turen gennem byen, og fordi jeg ikke løber efter nogen bestemt tid (skal bare overleve at nå Brandenburger Tor) vil jeg nyde samtlige 42, 195 km.

Biss dann :-)

4 kommentarer:

  1. Hej. Hyggeligt lige at hilse på dig efter løbet..

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde Lasse. Vi skrives lige ved ang. 100 km :-)

      Slet
  2. Ja, det var perfekt løbevejr. Og hvad sjovt er, så har vi 100% samme tid :) 3:49:49 :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da pudsigt. Mon det skyldes tøjmærket? :-D

      Slet