mandag den 23. september 2013

Kostvejledning

I dag har jeg været til kostvejledning hos Hanne Sanders i Vedbæk. Jeg læste om Hannes nystartede konsultation i et indlæg i lokalavisen, og på hjemmesiden læste jeg, at op til 10 konsultationer koster 1500 kr. Da jeg kontaktede Hanne, viste det sig, at hun kører et introtilbud i september og oktober for 899 kr. så jeg slog til.

I dag har vi snakket om min daglige kost, som jeg ærligt talt ikke bruger ret meget energi på. Madlavning siger mig ingenting, så tilbedelse af lækre måltider har trange kår her. Nu er det op til Hanne at udarbejde en kostplan, der imødekommer mit krav om let tilberedning tilsat energi nok til mængdetræning.

Ny konsultation tirsdag i næste uge, når Berlin Marathon er overstået. Løbet er i øvrigt mit marathon nr. 54, ikke 53 som jeg fik skrevet i går, men hvem tæller den slags? ;-)

Jeg har fået tid hos fysioterapeut Morten Thaarup i morgen med henblik på at få lagt et program til styrketræning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar