søndag den 30. juni 2013

Leon fuldfører WS100

Jeg har meget svært ved at løsrive mig, når ultravenner deltager i et race, og derfor bliver F5 igen udsat for massiv overbelastning. Foruden Leon Skriver Hansen er der 2 andre danskere i startfeltet, men de er registreret under deres opholdsland.

Henrik Westerlin (Indien) havde håbet på en tid omkring 20 timer og kom i mål i 20:46:43 på en 32. plads. Med temperaturer på over 40 gr. er jeg dog sikker på, at han er ret godt tilfreds med tiden.

Leon har jeg løbet med på ultralandsholdet, men de seneste 1½ år har han forladt asfalten til fordel for terrænløb. Han er en dygtig løber. Ikke den hurtigste i feltet, når vi ser internationalt, men han er udholdende og har en vilje af stål. Han måtte som bekendt trække sig fra Yukon Artic Ultra pga. sygdom, og derfor gør det mig ekstra glad, at han fuldfører Western States 100 (vi tales miles, ikke km!) i 27:23:53, og mon ikke han er meget meget glad, selv om det "kun" blev til et bæltespænde af bronze? ;-)

Bo Andersen (Holland) er stadig ude på ruten, når dette indlæg skrives, men han er kun ca. 1 time efter Leon, så han skal nok sørge for, at den danske delegation fuldfører 100%.

Stort tillykke til alle 3 danskere (men mest til Leon ;-)
Videoen er fra målgang, lånt fra Facebook. Der står ingen fotograf bag, men mon ikke det er hans hjælper på turen Jacques Dehnbostel?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar