Tilbageslag!

For 2-3 år siden blev jeg stoppet efter et vinterløb i Allerød. Det var Lars Bergelius, der lige ville hilse på, fordi han læser bloggen. Efter mødet har vi flere gang set hinanden til løb og foredrag, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville deltage i hans fødselsdagsløb i St. Dyrehave. Derfor var jeg oppe kl. 02.45 i nat, blev hentet kl. 03.30 og var klar (???) til at løbe kl. 04. Man kunne vælge mellem 20 km trail eller at løbe omgange á 6 km på brede skovstier, og jeg valgte selvfølgelig det sidste.

Jeg havde ikke løbet mange meter, før jeg blev klar over, at mit ben bestemt ikke var vild med turen, og jeg løb derfor mit eget tempo og hang hurtigt efter de øvrige løbere. Det generer mig ikke at løbe alene, men det generede mig i høj grad, at jeg helt uventet havde ondt fra start. Der var nemlig absolut intet at mærke, da jeg stod op.

Da jeg havde færdiggjort den første omgang, var min chauffør Rune også i depot, og jeg gjorde det klart, at jeg ikke ville løbe de 7 omgange, der betød marathon. Jeg ville løbe en omgang mere og så måske prøve at få kørelejlighed til en station. Derefter luntede jeg ud på endnu en runde, og da jeg nåede til nedløbet mod depotet, var der ikke længere tvivl. Jeg begyndte at aflaste venstre ben, når det gik nedad, og så snart jeg begynder at løbe forkert/anderledes, er det tid til at sige stop.

Rune var løbet i depot kort tid før mig, så jeg fik mine ting fra bilen og ville vente, til en løber skulle køre og kunne sætte mig af på en station undervejs. Næsten i samme øjeblik kom en løber forbi, som slet ikke var med i løbet, og han var på vej mod P-pladsen med bilnøgler i hånden. Jeg var træt og irriteret over tingenes tilstand, så jeg tillod mig at spørge, om jeg kunne køre med. Han var en venlig mand og tog mig med til Hillerød station :-)

Da jeg steg ud af bilen, fandt jeg hurtigt ud af, at skinnebenet var mit mindste problem. Allerede sidste søndag fik jeg stærke smerter i venstre lyske efter træningsturen, men en hviledag mandag gav ro, og tirsdag løb jeg uden at have ondt. Jeg har intet mærket hele ugen, men nu gjorde det pludselig ondt i lysken igen. Alverdens eder gav genlyd i mit hoved, mens jeg gik hjem fra Birkerød station.

Jeg fik sovet et par timer, da jeg kom hjem, og jeg har haft tid til at tænke over tingene. Der er ingen tvivl om, at det nye tilbageslag betyder, at jeg må ændre strategi. Jeg må holde en pause i samarbejdet med Brian og have fuld fokus på at blive skadesfri, før jeg tænker på træningsplaner. Det betyder en kombination af roligt løb og crosstrainer. Den var jeg ellers hurtig til at skippe, fordi jeg selvfølgelig meget hellere vil løbe udendørs, og det gik jo også fint nok, troede jeg, men nu er jeg blevet klogere.

Tillykke med fødselsdagen Lars
Vi ses til O-træning ;-)