Det var en "hilsen", der gik lige i hjertet, for jeg synes, jeg gør et stort arbejde for at udbrede kendskabet til ultraløb, og det sker bl.a. ved at skrive, når det kommer flotte resultater. Det sker også ved at gøre opmærksom på forskellige løb samt komme med mine bedste råd, som jeg har erfaret dem. Jeg bruger tid på at svare mails, når både nybegyndere og de mere rutinerede indenfor ultraløb skriver til mig.
Jeg har ikke tænkt mig at droppe stilen, for det er sådan, jeg har valgt at gøre. Det er min personlige blog, og den indeholder mine meninger. Så er I advaret!
Og derfor kommer der også nu et stort tillykke til den nykårede danske mester på 100 km Pia Joan Sørensen, der igen - kun 14 dage efter DM - har løbet et meget flot resultat hjem. Hun vandt suverænt 12RUN med 124,645 km, hvilket formodentligt er ny nordisk rekord på vej. Man deler rekorder indenfor ultraløb op i 3 kategorier: bane, vej og indendørs. Som vidt jeg ved, er den nuværende rekord sat af svenske Torill Fonn i 2011, hvor hun løb 123,738 km i Hønefoss. Jeg har sendt en mail til en mand, der har fuldstændig styr på den slags for at få ham til at bekræfte, at der ikke er løbet længere siden 2011.
Her er Pias status på Facebook om løbet:
DET BLEV EN LANG DAG PÅ REFSHALEØEN.
På cyklen ud, tænkte jeg det her skal nok går ok, selv om vejret var lidt for varmt, og der var ikke en sky på himlen.
Kroppen og benene føltes friske til 12 timer på asfalten.
Jeg fandt Mikkel, og vi aftale at løbe sammen. Det holdt kun en omgang, så blev resten af løbet sololøb.
Det var forbandet varmt og en temmelig kedelig rute. Allerede ved 25 km, ramte ...jeg ind i den første krise. Kunne ikke finde motivationen frem. Jeg kedede mig, og syntes egentlig jeg havde vist hvad jeg kan.
Fik en snak med Sara, som fik skubbet mig i gang igen. ( dansk mester forpligtiger, sagde hun ) Jeg tog en god lang pause, fandt kasketten, musikken og motivationen frem. Så Mikkel ved vores depot, og fik også en opmuntrende snak med ham.
Det virkede - musikken fik gang i viljen igen. Shane, Sirus, Maj-Britt Nielson, Bendt og hans kone, blev lyspunkter på turen. ( Græd af glæde da jeg så min datter )
Ca. 1,5 time før mål, dukkede Jesper op. Blev simpelthen så glad for at se ham. Vidste at nu skulle jeg nok komme i mål. Jeg fik til og med lidt fart i benene på de sidste omgange, en fed måde at slutte så langt et løb af på.
Der skulle mønstres max viljestyrke, for at komme igennem 124.6 km på en 2 km´s rundstrækning.
Nu det prøvet, gør det aldrig igen . . . .
På cyklen ud, tænkte jeg det her skal nok går ok, selv om vejret var lidt for varmt, og der var ikke en sky på himlen.
Kroppen og benene føltes friske til 12 timer på asfalten.
Jeg fandt Mikkel, og vi aftale at løbe sammen. Det holdt kun en omgang, så blev resten af løbet sololøb.
Det var forbandet varmt og en temmelig kedelig rute. Allerede ved 25 km, ramte ...jeg ind i den første krise. Kunne ikke finde motivationen frem. Jeg kedede mig, og syntes egentlig jeg havde vist hvad jeg kan.
Fik en snak med Sara, som fik skubbet mig i gang igen. ( dansk mester forpligtiger, sagde hun ) Jeg tog en god lang pause, fandt kasketten, musikken og motivationen frem. Så Mikkel ved vores depot, og fik også en opmuntrende snak med ham.
Det virkede - musikken fik gang i viljen igen. Shane, Sirus, Maj-Britt Nielson, Bendt og hans kone, blev lyspunkter på turen. ( Græd af glæde da jeg så min datter )
Ca. 1,5 time før mål, dukkede Jesper op. Blev simpelthen så glad for at se ham. Vidste at nu skulle jeg nok komme i mål. Jeg fik til og med lidt fart i benene på de sidste omgange, en fed måde at slutte så langt et løb af på.
Der skulle mønstres max viljestyrke, for at komme igennem 124.6 km på en 2 km´s rundstrækning.
Nu det prøvet, gør det aldrig igen . . . .
Politiken bringer i dag en artikel om Pia og løbet
 |
| Pia under 12RUN Foto: Mette Sommer (Facebook) |
Der er bare folk derude, som aldrig er tilfredse og han/hun, som har skrevet det har nok ikke selv en blog fordi det er enormt svært at skrive alle de rigtige ting. I min mening, har jeg været meget imponeret med hvor GOD du er til at støtte andre og lige som du sage, gøre os alle sammen opmærksomme på det der sker ude i ultraløbsverdenen i DK. Jeg har rigtig meget respekt for dig og det arbejde du laver mit din blog og jeg personligt får rigtig meget ud af læse den. Og det er nok hvad de andre 99% af dine læsere også synes :0).
SvarSletJeg tror ikke, at beskeden er skrevet i en ond mening, men jeg er jo bare en ultraløber, der blogger dagligt. Ikke professionel i nogen retning. Så det gør ondt, når jeg får negative kommentarer, der antyder, at jeg mener, det kun er toppen af ultraløbere, der betyder noget, og det er det, jeg gerne vil gøre opmærksom på.
SvarSletJeg synes, det er typisk dansk, at man ikke må 'lægge for meget mærke til' de gode resultater. Det er janteloven om igen, ingen skal tro de er mere end andre. Og det er til at kaste op over. Jo, der er nogle der er bedre end andre, og ja, man må gerne være skuffet over folks præstationer, hvis nu de havde højere mål, eller havde præsteret mere før. Så fortsæt du bare med din måde at blogge på, det er spændende at følge med i og jeg lærer rigtig meget om ultraløbs-verden ved at læse din blog.
SvarSletTak Yvonne :-)
SletPersonligt finder jeg stor inspiration i andre løberes gode resultater, og måske er det derfor, jeg fremhæver dem.
Keep up the good work. Jeg er fast leser av bloggen din og du er en mine beste kritikere. :-)
SvarSletSå må jeg passe på hvad jeg skriver om de norske løbere ;-)
SletDette er jo en blog om ultraløb og vi får faktisk en masse information som kan være svær at få hvis man ikke selv er i ultra verdenen og ved hvor man skal søge reultater osv. Feks. er opdateringer fra forskellige løb jo helt fantastisk. Det er meget konstruktivt at få at vide hvad der anses for et godt resultat og hvad der ikke gør - man kan altid lære af det på sit eget niveau. På en personlig blog har man lov at udtale sig subjektivt og ud fra de punkter der interesserer én selv. Hvis man vil læse om vores andres noget mindre imponerende resultater kan det gøres på vores forskellige blogge.
SvarSletJeg syntes det er helt i orden at have en høj overligger - specielt når man som du gør - lever op til standarten selv. Du fortæller ærligt om de gode og de mindre gode oplevelser, defor er det fuldstændig legitimt at beskæftige sig med andre ultraløbere ud fra dine forventninger og erfaringer.
Desuden skal det også understreges at du altid har været parat til at give råd og også et godt ord med på vejen uanset om det er gået godt eller skidt for os andre "dødelige løbere"!
Tak Kirsten. Du starter vel snart din egen blog op igen? ;-)
Slet