Jeg var på Østerbro i går for at afhente mit startnummer samt hjælpe 4 timer i Helpdesk. Det blev dog kun til 1 times "arbejde", for vi var 5 frivillige og fik næsten ingen henvendelser, så jeg bad om lov til at tage hjem igen. Det virkede helt meningsløst at være så mange.
Inden jeg tog hjem, var jeg forbi messen i selve hallen (Helpdesk er et stort telt udenfor hallen), hvor der bliver solgt tøj, sko og energitilskud i stor stil. Tøj og sko har jeg jo, så det blev standen med Vitargo, der fandt nåde for mine øjne. Det var foranlediget af en artikel på Politiken hvor træner Claus Hechmann anbefaler produktet, og jeg faldt i snak med direktøren for Vitargo Danmark, Mikkel Wenzel, der fortalte om produktet. Jeg har meget svært ved at finde en energidrik, som jeg er virkelig glad for, og jeg har derfor valgt at købe 3 breve carboloader (75 gr.) som prøve. Set i bagklogskabens klare lys burde jeg nok have taget nogle energi- og proteinbarer med som forsøg, men så langt tænkte jeg ikke. Når halvmarathon er overstået på lørdag, skal jeg i gang med de lange ture igen, og så skal Vitargo med i væskerygsækken. Mere følger..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar