torsdag den 27. marts 2014

Om 1½ døgn går det løs

Efter at have skrevet gårsdagens indlæg blev jeg kontaktet af Mikkel Wenzel fra Vitargo Danmark, at hvis jeg kiggede forbi igen, ville han gerne forære mig nogle forskellige produkter. Dette tilbud var simpelthen for godt til sige nej til, så nu har jeg fået en pose blandede gels og barer, som jeg kan prøve af på de lange ture.
Læs mere om produkterne på den engelske eller svenske hjemmeside 

København står i VM´s tegn lige nu, og jeg håber, det bliver en folkefest med masser af glade tilskuere. Det er bare ekstra fedt at løbe, når folk hepper, smiler og klapper. P4 København sender i 4 timer, så du kan "få stemningen og svedlugten i din radio", som der står i omtalen :-)

DR1 transmitterer løbet fra kl. 11.30-15.00.

Så hvad venter du på? Kom til hovedstaden og gør VM til en oplevelse for eliten (især de danske deltagere glæder sig vildt til at løbe på hjemmebane) og en fest for motionisterne, hurtige og mindre hurtige. På lørdag gælder det om at vinde for de få og om at deltage for de mange.

Selv vejret er er med os. TV2 Vejrets Anders Brandt (selv glad marathonløber) skriver i dag: Når VM i halvmarathon skydes igang lørdag kl. 13, så vil det være med gode chancer for solrigt vejr med temperaturer omkring 10-12 grader og en let sydøstlig vind. Det er et vejr, der forventes at holde hele eftermiddagen til de fleste løbere efter et par timer er i mål. Og dermed ser alt ud til, at VM i halvmaraton får hjælp af den flotteste forårsdag, man næsten kan tænke sig til glæde for både løbere og tilskuere.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar