For 1 uge siden skreg mit hoved "hævn". Nu skriger det "forandring".
For mig er løb, der strækker sig over flere dage pga. transport, overnatning samt selve løbet, en total-oplevelse, og det koster meget energi både trænings- og planlægningsmæssigt. Så når forløbet bliver, som det blev i Finland, mister jeg gnisten, lysten, guleroden. Ikke til ultraløb generelt, men specifikt til 24 timers løb, fordi det tilfældigvis var eventen. Jeg ved, at det lyder ulogisk i manges ører, men det giver mening for mig, og det er det eneste, der tæller. Da Lars Mose stadig intet har hørt fra arr. i Delmenhorst, har jeg derfor valgt at sige fra til at overtage startnr. Der er iøvrigt også en venteliste, som jeg respekterer.
En uges forkølelse har givet god tid til at tænke tingene igennem. Hvad nu?
Et af de lange løb, der trods en skade undervejs og en dårlig sluttid stadig er fyldt med gode minder, er GUCR. Løbet langs Grand Union Canal fra Birmingham til London. En løbetur på ca. 240 km gennem England. Samme stil som Mors 100 miles til september. En måde at opleve landet iført løbesko. Den tråd har jeg valgt at tage op!
Jeg har før haft kig på Samsø Ultra 100 km, og det har jeg valgt at tilmelde mig. Heldet vil, at der er endnu en deltager fra min naboby, så jeg tog kontakt til Jette fra Blovstrødløverne, og nu skal jeg følges med hende og familien til Samsø i juni :-)
Belært af den uheldige kombination GAX og arbejde har jeg allerede nu sikret mig at have fri fredag/mandag i forbindelse med Mors 100 miles. Så er det på plads!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar