Berlin Marathon 2013

 

Fra min sweatshirt købt på messen for 15 euro
Det er vist lidt svært at se, at der er tale om et guldtryk.

Beretningen kom desværre til at trække lidt ud, fordi jeg siden tirsdag har været ramt af en omgang forkølelse med kradsen i halsen, formodentligt udløst af det kølige vejr i Berlin.

Selve rejsen og opholdet er nok ikke så spændende at læse om, så jeg vil gå direkte til løbet.

Fredag var jeg på løbemessen for at hente startnummer, og sikkerheden er strammet op. Jeg ved, at det lykkedes for nogle at få nr. udleveret i andres navn, men mit pasbillede blev i hvert fald grundigt tjekket, før der blev trykt et nummer. Desuden fik jeg det meget omtalte blå armbånd på, og på selve løbsdagen fik jeg tjekket både nr. og armbånd flere gange for at blive sluppet videre ind mod startområdet.

Der deltog ca. 6000 danskere, så selv om det virker usandsynligt blandt 40.000 løbere, så mødte jeg adskillige løbevenner både før, under og efter løbet. Den slags løfter altid mit syn på løbet - tak for alle hilsnerne :-)

Nå, tilbage til starten! Jeg var blevet indplaceret efter min tid i Hamburg for 3 år siden (3.20:44) og kom derfor med i den første bølge af løbere og var over startstregen efter ca. 4½ minut. Der var lavet 10 min. hul mellem de 3 bølger for at give lidt plads på ruten. Efter som jeg løb i første gruppe, kan jeg ikke udtale mig om det hjalp.

Det var vel 8-9 gr. ved start, og jeg havde valgt at løbe i knætights og en rød langærmet T-shirt, for jeg må indrømme, at singlet er alt for koldt til mig på denne tid af året, heppere eller ej. Der var så mange andre med Danmark trykt på trøjen, at jeg hørte "Kom så Danmark" på hele ruten alligevel.

Publikum er fantastisk i Berlin! De råber, dytter, trutter og larmer konstant langs hele ruten. Der er meget få steder, hvor der er ikke står mennesker, og det blev til sidst så larmende, at jeg faktisk så frem til disse få meter uden støj! Især husker jeg mellem 20 og 21 km som et helt surrealistisk sted med stemning som på Alpe d´Huez under Touren. Det var HELT vildt.

Mit løb: Det gik rigtig fint i begyndelsen. Jeg fløj afsted med resten, muligvis lidt hurtigt udlæg for at følge flokken, men det føltes fint. Dog måtte jeg følge flere hundrede andre løbere ind i buskene efter 1 km løb (lige efter Siegessäule) for at tisse af. Ventetiden i startboksen krævede sit offer ;-)

Som sagt var det køligt ved starten, men i de perioder, hvor vi løb i sol, føltes det lunt. Den slags har jeg det altid svært med, fordi jeg skiftevis fryser og sveder, og belønningen er altså faldet i form af en forkølelse. Under selve løbet betød det bare, at jeg hele tiden trak mine ærmer op og ned samt brugte den lille lynlås i halsen.

Vanddepot efter 5 km og første energidepot efter 9 km. Her lavede jeg en fejl og skyllede et helt glas energidrik samt vand ned uden at tænke over, at jeg ikke har brugt sukkertilskud under min træning det sidste halve år pga. mine skader. Det betød, at min mave fik et sukkerchok og blev urolig efter et par km løb. Ikke sådan noget alvorligt, men nok til at virke forstyrrende i hovedet. Lidt ligesom når man skal tisse, men helst ikke vil stoppe, fordi er det nu helt nødvendigt. I kender nok tankegangen!

Efter næste depot valgte jeg så at bruge tid på at løbe ind på de opstillede toiletter. Føj, der var én, der havde haft større problemer end mig! Og fuldstændig ulogisk løb jeg videre uden at bruge et af de andre toiletter, for det skulle der ikke spildes mere tid på, tænkte jeg. Det betød jo selvfølgelig kun, at tankerne stadig kredsede omkring den urolige mave og begrænsede nydelsen lidt.

Jeg havde lovet mig selv, at jeg ville se mig omkring og nyde turen. Jeg blev flere gange spurgt hvilken tid, jeg regnede med, og selv om jeg sagde under 4 timer, for det er altid mit mål, så var jeg inderst inde i tvivl, om jeg kunne klare dette på min grundform. Det primære var at mærke, om jeg virkelig var skadesfri, som jeg troede.

Tilbage til løbet! Efter depotet ved 28 km valgte jeg igen at gå på et af toiletterne, fordi jeg kunne mærke, at mit løb nu blev påvirket af uroen i maven. Heldigvis var det stadig pænt, og selv om det holdt hårdt, valgte jeg at bruge et par minutter på at få bragt orden i tingene. Hold da op hvor er det svært at tage sig god tid, når uret tikker! Men jeg gjorde det, og de sidste 14 km af løbet blev en drøm. Ikke at jeg fik indhentet den spildte tid og racede afsted, men jeg kunne løbe frit igen, og jeg husker, at jeg løb med et stort smil de sidste 10 km. Måske ikke udadtil, hvis nogen har set mig, men i hvert fald i mit hoved. Jeg nød hele pakken: at være tilbage som marathonløber, publikum, Berlin på den skønneste solskinsdag.

Jeg kom i mål på 3.49:49, så jeg fik indfriet mit mål om at løbe under 4 timer, men bedst af alt: jeg mærkede ingenting til skinneben, knæ eller lyske. Hverken under eller efter løbet.

Splits

Split	Tageszeit	Zeit	Diff	min/km	km/h
5 km	09:16:14	00:26:33	26:33	05:19	11.30
10 km	09:42:55	00:53:14	26:41	05:21	11.24
15 km	10:09:52	01:20:11	26:57	05:24	11.13
20 km	10:37:10	01:47:29	27:18	05:28	10.99
Half	10:42:51	01:53:10	05:41	05:11	11.58
25 km	11:03:55	02:14:14	21:04	05:24	11.12
30 km	11:33:03	02:43:22	29:08	05:50	10.29
35 km	12:00:21	03:10:40	27:18	05:28	10.99
40 km	12:27:34	03:37:53	27:13	05:27	11.02
Finish	12:39:30	03:49:49	11:56	05:27	11.04