En vellykket, og i følge tandlægen meget nødvendig, operation er overstået. Godt at jeg først efter operationen fik at vide, at det indebærer 2 dages pause fra løb og andre ting, der bringer blodtrykket i vejret. Mon det også inkluderer fodboldkampen i morgen aften i Farum Park? I think not ;-)
Jeg er færdig med at læse Jespers bog, og han har selvfølgelig fået mine kommentarer, så den kan blive endnu bedre ;-)
Han holder i øvrigt åbent foredrag hos Marathon Sport i Kbh. d. 24. oktober, men tilmeldingen er endnu ikke åben. Det er sjovt nok på FN-dagen, hvilket vel er meget passende.
Marathon Sport var så venlige at forhøre sig hos mig, om jeg var interesseret i at holde foredrag hos dem, men pt. har jeg for lidt at fortælle til at sige ja. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg tør, selv om Jesper synes, at det er en glimrende idé og meget gerne vil hjælpe med PowerPoints mm. Her ligger måske noget at gruble over på de lange ture...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar