tirsdag den 9. juli 2013

En kedelig overraskelse

Endelig!! Langt om længe er jeg både skadesfri og sygdomsfri. Men jeg føler, at jeg er i forfærdelig dårlig form efter den lange periode med nedsat træning. Måske er det en sammenblanding af træningsmængden og stress over arbejdssituationen?

Turens længde bliver stadig øget stille og roligt. I dag blev det til 15 km. Undervejs tænkte jeg på Jespers ord om, at det er bedre at tage sig tid til at komme i topform end at kaste sig over lange konkurrencer som f.eks. 12 eller 24 timer i september. Irriterende nok må jeg jo give manden ret! Mit mål for Bislett er 200+ km, og så hjælper det ikke deltage i løb, der kræver lang restitutionstid.

Undervejs traf jeg en beslutning om at løbe 6 timer i Grenå til september og 6 timer i Vallensbæk til oktober. Det vil passe fint ind i træningen. Derfor var det en kedelig overraskelse, at 6 timers løb i Grenå kun er for stafethold. ØV. Så gik den plan i vasken.

Samme weekend afholdes Mors 100 Miles, og sjovt nok mente Jesper heller ikke, at det var relevant ;-) Men som noget nyt er der blevet udvidet med et 3 og 6 timers løb , så det må jeg overveje i stedet for.

Bislett 24H har solgt 107 pladser, og der er nu kun 28 nr. tilbage. Vi er oppe på 5 deltagere fra Danmark, og der er 2 kvinder, der overvejer, så måske bliver vi en stor gruppe i år.

2 kommentarer:

  1. Vi har ikke 6 timersløb for singleløbere i september fordi det afholder klubben jo som bekendt i november.
    Der har nu været både 3 og 6 timersløb på Mors i flere år, jeg deltog selv på 3 timer i 2011. Fordi du ikke tidlegere har set det er at de mindre løb står på klubbens hjemmeside og 100 miles har en hjemmeside for sig selv, hvilket også har gjort at mange ikke har set det, der deltog vist kun 2 lokale på 6 timer sidste år, dog en del mere i 2011.
    Så 3 og 6 timer er altså ikke noget nyt :-)

    Søren

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Søren
      Jeg er klar over at I ikke ønsker at genere det oprindelige 6 timers løb, og at det er min egen "fejl" at jeg ikke havde læst ordentligt om løbet, før jeg overvejede distancen. Du ved hvordan det er, når man laver planer, mens man løber ;-)
      Mht. 6 timer på Mors læste jeg om løbet netop på hjemmesiden for 100 Miles, så jeg gik ud fra, at det var noget nyt. Jeg beklager fejlen.

      Slet