 |
| Prolog: 2 "røde" omgange efterfulgt af 10 "blå" omgange |
Gennemsnit af omgange uden prolog: 0:22:46,3
Prolog og lap 1: 0:34:52,2
Lap 2: 0:21:57,3
Lap 3: 0:22:00,9Lap 4: 0:22:04,6
Lap 5: 0:22:12,7
Lap 6: 0:22:20,0
Lap 7: 0:22:35,0
Lap 8: 0:22:46,2
Lap 9: 0:24:18,4
Lap 10: 0:24:41,6
Jeg skylder at skrive en beretning fra Os der ikke har noget liv Marathon, men jeg kan næsten ikke komme i gang, formodentligt fordi det var hårdt, især mentalt.
Min søn kørte mig til Grenå Idrætscenter, ca. 10 min. kørsel, hvor jeg mødte mange kendte ansigter fra hele Jylland. Et enkelt sjællandsk ansigt, Martin Ehrensvärd, var der også. Han vandt senere halvmarathondistancen, som var et led i træningen til dette års GUCR.
Vejret var ok. Nær frostgrænsen, men næsten vindstille. Skovstierne var af meget varierende karakter, skiftende fra blød granbund til passager med is dækket af et let lag sne. Ikke spejlglat som i vinters, men nok til at man lige skulle være lidt opmærksom. Efterhånden som løbet skred frem, blev jorden mere og mere opløst og mudret, og jeg synes, at underlaget blev tungere den sidste times tid.
Allerede efter et par omgange kunne jeg mærke, at det ville blive en hård dag. Benene var sådan set ok, men hovedet... Jeg var helt tom, absolut ikke snaksaglig (hvilket bestemt ikke ligner mig, og jeg opdagede for første gang, at jeg åbenbart også har en "privatsfære" indenfor løb. I kender det alle i dagligdags situationer, når folk kommer for tæt på rent fysisk i forhold til, hvad I bryder jeg om. Under løb er det jo meget naturligt, at man løber tæt på hinanden, måske den ene bag den anden. Dette var også tilfældet med mig, men i lørdags kunne jeg simpelthen ikke have, at der lå en løber ved siden af mig! Jeg sagde ingenting, gjorde ingenting. Tænkte at det jo nok løser sig selv, og det gjorde det selvfølgelig også, men det tog for lang tid, så jeg burde have ladet mig falde tilbage for at skabe rum til mig selv. Det gjorde jeg ikke, fordi der opstod et naturligt hul i depotet, hvor jeg altid er hurtigt ude igen, men denne gang med det resultat at han lukkede hullet og lagde sig ved siden af mig igen. Dette er absolut ingen bebrejdelse af denne løber, men det viser, hvilken sindstilstand jeg var i!
Efter 1 omgang af prologen råbte Søren Rønn, at Dorrit førte i kampen om pokalen, der ville gå til hurtigste kvinde. "Fint", tænkte jeg. "Så skal jeg bare sørge for ikke at passere Dorrit, så rædslen skal med til Sjælland"
Den ene omgang tog den næste, men jeg overvejede mange gange at stoppe før tid. Jeg tror, at det kun var det faktum, at jeg endnu aldrig er udgået af et marathon samt at min søn, svigerdatter og barnebarn først ville komme ved 14-tiden for at hente mig, der afgjorde, at jeg blev i løbet.
På næstsidste omgang fik jeg desuden maveproblemer og måtte ud i busken. På det tidspunkt var jeg heldigvis kommet så langt i løbet, at jeg kunne sige til mig selv, at jeg udgår dælme ikke 6 km før mål!! Så jeg fik kæmpet mig i depotet igen, hvor jeg besked om, at min familie var gået ud på ruten for ca. 10 min. siden, og så kunne jeg bruge det som motivation på sidste omgang. Jeg fik indhentet dem med ca. 1½ km igen, gik lidt sammen med dem og valgte så at få løbet overstået, så de måtte gå den sidste km selv.
Stor var min overraskelse, da jeg så rædslen stå uafhentet kort efter målstregen!! Så jeg fik overrakt pokal, medalje og diplom. Fik lidt at spise og drikke, ventede på familien, fik sagt farvel til alle og tog hjem.
Efter vi kom hjem, blev jeg meget utilpas. Præcis som under 6 timers løbet i Holstebro sidste år! Jeg kunne intet spise eller drikke, og jeg måtte ligge ned en times tid. Det var meget ubehageligt, men heldigvis fik jeg det bedre i løbet af et par timer, præcis som i Holstebro. Jeg ved ikke, hvorfor ubehaget opstår. Den eneste fællesnævner er, at jeg kun drak saft og vand de første 5 omgange, og på de sidste 5 omgange skiftevis cola og saft. I alt har jeg nok drukket ca. 1 liter, hvilket absolut ikke er unormalt for mig på marathon, men normalt er det jo energidrik, jeg drikker. Måske gør det en forskel?
I første omgang har jeg valgt at trække mig fra 6 timers løbet i næste uge. Man kunne få startgebyret refunderet ved afbud senest 1. april, så der skulle træffes en hurtig beslutning. Dernæst må jeg lige tænke lidt mere over, hvad der er gået galt under disse to løb. Om der er andet end energiindtaget.
Tillykke med pokalen - jeg er pænt misundelig på at du ejer noget, der er så grimt ;-)
SvarSletHvad angår dit ubehag lyder det meget som noget, jeg selv har bøvlet med nogle gange. Min mave har føltes på størrelse med en rosin, hvorfor jeg ikke har kunnet spise eller drikke. En enkelt gang har jeg også kastet op, men hurtigt er jeg blevet frisk igen. Jeg har opgivet af finde årsagen - der lader til at være en sammenhæng med, hvordan jeg har haft det under løbet og ikke så meget, hvad jeg har indtaget. De gange, jeg har haft det skidt bagefter, har jeg altid været nede at gå. Jeg tror også, det psykiske spiller rigtig meget ind - i år har jeg hverken haft mavekramper eller problemer efter løb, måske fordi jeg har haft god "løbe-selvtillid" og troet på, min mave nok skulle klare udfordringerne. Sidste år havde jeg nogle formkriser, og meget mere mavebesvær... Jeg overvejede om det kunne være noget, jeg havde spist dagen inden eller om morgenen, og fik efterhånden oparbejdet en lang liste af ting, som jeg IKKE måtte spise 24 timer før et løb, for en sikkerheds skyld. Nu overholder jeg slet ikke listen mere, og det går fint igen, men jeg ved at mavekramper og opkastninger er noget, der KAN ramme mig, og prøver at have strategier til at klare det undervejs
Håber du finder en løsning på problemet og finder dit flow igen. Det har altid været meget inspirerende at læse om dine ultra-eventyr, også om hvordan du har taklet kampen med skader mm. God vind!
Tillykke med rædslen - den er virkelig imponerende! Og så glemmer du da ikke det løb nogen sinde ;-)
SvarSletNu er det jo sin sag at prøve at komme med idéer til en så erfaren løber som dig. Men alligevel. Man ændrer sig jo med tiden, og det der har virket før, virker måske ikke på helt samme måde mere?
Du skriver at du kun har drukket under løbet, så jeg forstår at du ikke har indtaget nogen form for "fast føde".
To gange har jeg haft samme oplevelse som dig, og specielt den der med ikke at kunne spise i timer bagefter og have det ret elendigt. Begge gange var hårde løb mentalt.
Tredie gang begyndte jeg i første depot med både at drikke og indtage energi (ikke gels for dem kan maven slet ikke klare) - og jeg blev ved i hvert eneste depot indtil jeg bare ikke var i stand til at klemme noget ned mere. Det var vel omkring 27-30 km og så drak jeg kun resten af vejen. Det var meget effektivt og jeg havde det meget bedre selv på de sidste km hvor jeg så bare var almindelig træt. Maven gik lidt amok en enkelt gang ved de 35 km, men det vil jeg hellere end at lide så meget. Bagefter løbet havde jeg det helt fint med det samme. Skal lige siges at mentalt havde jeg overskud den dag.
Så måske kan det hjælpe at få noget mere fast energi indenbords, selv om du vist ikke plejer at spise så meget når du kun løber marathon?