Forklaringen?

Først vil jeg sige tak til Jane og Kirsten for deres tanker/forslag omkring energiindtag under løb. Det er altid rart at få inspiration til ting, der bør overvejes.

Ellers har jeg vendt situationen både med mig selv og med Jesper, men jeg kan simpelthen ikke komme på en fornuftig forklaring på mit ildebefindende. Jeg har prøvet at finde paralleller mellem løbet i Horsens 2012 og i Grenå 2013 for at finde årsagen, men uden det store held.
Overvejelserne:
- Saft: Jeg har tidl. løbet marathon med saft i depotet uden problemer. Mit debutmarathon i Kalundborg var såmænd på saft, frugt og vand. Desuden løber jeg træningsture på op til 30 km uden væske overhovedet, når vejret er køligt.
- Mentalt: Jeg tror ikke, det har nogen indflydelse på selve energioptaget, at tiden op til begge løb har været lidt stresset. I 2012 døde min mor et par mdr. før og i 2013 lå min datters flytning jo i dagene op til løbet. Det kan sagtens give et "tungt" løb, fysisk og mentalt, men sådan er ultraløb også undervejs uden at det skaber problemer efterfølgende.
- Fast føde: Jeg spiser normalt ikke under marathon, måske højst et par skiver æble eller banan for variationens skyld, og jeg mener stadig, at det er ok for mig. Jeg er heller ikke løberen, der går amok i det gigantiske slikudbud under diverse cannonball-marathons. Jeg synes, det er lidt en uskik med al det slik, men hver løber sin fornøjelse. Personligt så jeg hellere, at prisen blev sat ned, og man holdt sig til et mindre depot med væske, frugt og selvfølgelig gerne lidt slik (jeg er altså ikke fanatisk) som belønning undervejs.
- Dagene op til løbet: Her tror jeg så til gengæld, der måske kan ligge lidt af forklaringen. Jeg har formodentligt ikke spist fornuftigt og drukket tilstrækkeligt i ugen op til løbet. Når jeg er presset, er noget af det første, der ryger, min fornemmelse for sult, og jeg kan gå hele dagen uden at drikke vand. Selv om jeg kan løbe marathon "på rygraden" rent mentalt, så kan kroppen jo ikke!

Respekten for de 42,195 km har jeg aldrig mistet!