Føj - det var ikke min dag i dag! Jeg har aldrig været så langt ude i tovene på en marathon som i dag, og kun takket være mine 3 trofaste følgesvende Anders Licht-Larsen, Lars Friis (som jeg træner med ind imellem) og Niels Høg Henriksen kom jeg igennem.
Selve løbet var præget af den seneste tids regn, og flere steder stod vejene under vand. Bl.a. var viadukten under jernbanen oversvømmet, så vi måtte op af skrænten, over jernbanen og ned igen!
I Rude Skov lå en kæmpe sø midt på stien, så der måtte vi ud i krattet for at komme videre. Den 'lille forhindring' skal iøvrigt passeres af MTB-ryttere døgnet igennem, da starten gik til Nordic24 kl. 12.00 = et 24 timers løb på MBT.
Nå, men alle disse forhindringer var jo bare med til at gøre løbet specielt :-)
Personligt havde jeg som sagt et forfærdeligt løb: lå med alt for høj puls i forhold til det langsomme tempo. Det kan skyldes mange ting: for lidt væske i dagene op til og under løbet; for dårligt fyldte kulhydratlagre; for dårligt restituret efter sidste weekends marathons - eller måske jeg bare havde en dårlig dag???
Ingen kommentarer:
Send en kommentar