mandag den 29. juni 2009
Ny artikel
Søndag aften, få timer efter 5 timers kørsel fra Hamburg til Birkerød, blev jeg kontaktet af en journalist fra 'Jyllands-Posten'. Han havde fået et tip om triplen i Hamburg, og da jeg var en af de fuldførende, ville han spørge, om jeg ville medvirke i et interview om, hvorfor man gør den slags ting? :-D
Det er sørme svært at svare på! Oprigtigt talt er man vist ikke rigtig klog, men jeg tror nok, jeg svarede, at det handlede om udfordring af kroppen og den mentale styrke, samt at jeg skulle bruge løbene som forberedelse til 6 dages løbet.
Egentligt burde jeg have bedt ham ringe i dag, for hverken hoved eller mund fungerede optimalt pga. træthed fysisk og psykisk. Men gjort er gjort, og resultatet kan læses i onsdagens udgave af avisen.
Foto til artiklen blev taget i dag, og da jeg nu havde fået tøj og sko på, kunne jeg jo lige så godt løbe en lille restitutionstur på 6 km. Bare lige for at komme i gang igen :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar