1. Allermöher-triple-marathon

Endelig hjemme efter en hård, men rigtig god weekend i Hamburg. Meget træt, så jeg undskylder på forhånd, hvis dagens blog fremstår lidt rodet!

Turen begyndte fredag kl. 07, da jeg fik fri fra arbejde. Jeg skulle køre med Jerk Langer, og den tidl. start på turen skyldtes, at vi ville undgå sommerferietrafikken sydpå.

Der var bestilt værelser på det lille hotel 'zum-eichbaum' lige overfor startstedet. Den disposition skulle vise sig at være fantastisk! På hotellet tjekkede flere danskere ind: Tor Rønnow, der skulle løbe double samt Michael Hein, Vagn Kirkelund, Simon Levinsen Persson, Stephan Grabow samt hans kone Rikke. De sidste 2 'tripler' Jørgen Steen Nielsen og René Koch Larsen ville først ankomme fra Falster kort før starten kl. 05. Mogens Pedersen, der var tilmeldt triplen, havde på forhånd meddelt, at han kun ville løbe kl. 11 pga en skade, der ikke er 100% i orden endnu.

Så allerede før start var vi bagud på point i landskampen mod tyskere :-(

9 danskere mod 9 tyskere!

Selve ruten var rundt om Eichbaumsee: 2,65 km. Flad ved 1. øjekast, men vi skulle med al tydelighed mærke to mindre stigninger på 2. turen, da ruten blev vendt ;-)

Parken har tilladelse til løse hunde, og jeg skal lige love for, at vi fik set hunde i alle afskygninger i løbet af dagen!

16 omgange med et depot ved start/mål. Fint depot med citronte, vand, cola, vingummi, saltkringler, chokolade, frugt og småkager.

1. løb begyndte som skrevet kl. 05. Det var blevet lyst, og det var allerede varmt. Hovedparten løb i korte tights og t-shirt trods det tidl. tidspunkt. Det var overskyet, men den høje luftfugtighed gjorde det til et hårdt løb.

24 startende og de tyske løbere fra Club 100 marathon lagde hårdt fra land. De snuppede simpelthen de første 4 pladser i herreklassen med Michael Hein på en 5.plads!!! Det så ikke godt ud for landskampen, men 'de sidste skal blive de første', som der står i Biblen :-D

Som sagt var det varmt, og det var vanskeligt at komme af med sveden pga. luftfugtigheden, så sveden drev bare lige så stille ned af ansigtet.

I begyndelsen fulgtes jeg med Jerk, Jørgen og Stephan, men da de lavede en kollektiv tissepause efter 10 km, forsatte jeg alene. 32 km i ensom majestæt, kun med hilsner fra folk, der overhalede mig :-S Det gik stille og roligt derudaf. For rutinerede marathonløbere er det første løb jo vanlig kost og skal bare overstås. Desværre måtte Simon trække sig efter løbet pga. en fodskade.

Jeg kom i mål efter 4.20.55, og da næste start var kl. 11, var der 1 t. 40 min. til morgenmad. Rikke havde sørget for, at hotellet satte morgenmad til os ind på et af værelserne. God service fra hotellets side og en stor tak til Rikke for at få det arrangeret. Derefter et hurtigt bad, nyt tøj på og så hvile med benene opad. Kl. 10.30 pakkede jeg køletasken med energidrik og så tilbage til løbet.

Kl. 11 stod der kun 21 til start, så nogle var faldet fra. Hanne Christensen og Mogens Pedersen stillede til start i dette løb. I starten løb jeg med Jerk, men han havde problemer med en skade, der gjorde voldsomt ondt efter det første løb, så næste dansker var ude af kampen :-(

Det betød, at jeg løb alene fra 8 km og løbet ud. Jeg havde med vilje ikke brugt min mp3-spiller under 1. løb, da jeg på forhånd mente, at 2. løb ville blive det mentalt hårdeste, og så er det rart at have musik som motivation. Jeg elsker jo at løbe til musik :-)

Undervejs fik jeg maveproblemer, muligvis pga. for lidt salt og varmen. Der var to meget pæne toiletter på ruten, hvilket også er et plus for løbet.

Jeg kæmpede videre, og jeg var ikke den eneste, der led. Der var tale om rene dødskampe på turen ;-) Specielt vores Club 100 folk fra 1. løb kom til at betale prisen!

I mål kom jeg dog i 4.17.07. Mogens og Michael havde løbet sammen og kom ind som nr. 1 og 2.

Tilbage til hotellet. Hurtigt bad og nyt tøj. Appetiten var væk, og sammenholdt med dårlig mave var det ikke det bedste udgangspunkt for 3. løb.

En positiv ting var der dog. En sms fra Norge, der fortalte,at Jon Harald havde taget en knusende sejr i Kristins Runde med en sejrsmargen på over 1 time. Pas på Scott Jurek - sejren er muligvis ikke så sikker i Spartathlon i år! Måske er det rygtet om Jon Haralds sejr, der har sendt Scott ud af Western States :-D

Tilbage til løbet! Tappet for energi pga. varmen og diarré var jeg ikke meget værd ved starten til 3. løb. Jon Harald havde gjort mig opmærksom på at få salt nok, og jeg forsøgte derfor med 1 tbl. hver time mod hver 2. time i de 2 første løb. Det hjalp! Ingen problemer - ihvertfald ikke i den retning - resten af løbet :-)

Endnu 2 danskere trak sig: Jørgen og René, der ikke mente, de kunne klare tidsgrænsen på 5 timer.

Men men men - tyskerne var værre stillet end os :-) Da starten gik, stod der 4 danskere og 2 tyskere (+ 1 tysk single-løber) ved stregen! De to tyskere trak sig forholdsvis hurtigt ud af løbet, så landskampen var vundet, hvis vi kom i mål :-)

Alle var trætte, og alt kan ske på en marathon! Da Stephan passerede 100 km, valgte han at stoppe. Han indså, at han ikke kunne overholde tidsgrænsen, og han havde forbedret sin PR-distance fra 84,4 km (2 marathons) til 100 km, så han var meget glad og tilfreds. Så til sidst var der bare Michael, Vagn, singleløberen og jeg tilbage på banen. Ikke meget at se på for vores lille heppekor af tilbageblevne danskere samt arr. og en enkelt tysk løber Jobst Von Palombini, der havde vundet 1 løb, gik helt ned på 2. og trak sig fra 3. Så kan de lære det :-D

Efter 10 runder fik jeg besked om, at de to tyskere var udgået, og der kun var os 3 danskere tilbage i triplekonkurrencen. Den besked gav mig kampmodet tilbage :-)

6 omgange er stadig meget rent tidsmæssigt, men jeg valgte at ignorere den del af tankerne og bare fokusere på omgange, da det virkede mere overskueligt!

Mere død end levende kom jeg i mål i 4.43.20. Stoppede lige på stregen. Orkede ikke at løbe et skridt mere!

Meget glad for at komme i den nye klub af danskere, der har løbet 3 marathons på 1 dag! Det er i følge Tor aldrig gjort før. Formand blev Michael, næstformand Vagn og så kan jeg blive menigt medlem :-)

Nu venter et par dages evaluering af hvad jeg kan tage med mig til Göteborg, hvilket var formålet med min tur.

Tusind tak til alle for en hård, men dejlig dag i Hamburg - et løb, der gentages til næste år og varmt kan anbefales til multi-marathon-tosser :-D