Overspringshandlinger

En måde at undgå konfrontationen med egen manglede skadesforbyggelse er at kaste sig over andres! Formiddagen igennem blev der opbygget en større og større irritation (læs sidste blog), og det har det jo desværre med at gå ud over de nærmeste :-( Til sidst blev det for meget, og der var ingen anden løsning end at snørre skoene og komme lidt ud. Da jeg havde diskusprolaps, fik jeg at vide, at jeg ikke ville forværre noget ved at løbe, men tværtimod ville det være med til at holde ryggen smidig, og jeg havde derfor ingen betænkeligheder ved at løbe stille og roligt. Når jeg er i dårligt humør, er de første km ikke særligt sjove, men efter 6 km løsnede det hele sig, og humøret steg til næste euforiske højder på ingen tid. Min mp3-spiller var sat på Radio Soft og Kate Bush sang 'Wuthering hights'. Det er det eneste nr., jeg kan lide med Kate Bush, men til gengæld er jeg også helt vild med det :-) Hvis du har glemt, hvordan det lyder, kan det høres her: http://www.youtube.com/watch?v=Hv0azq9GF_g 'Runners high' er et velkendt og omdiskuteret fænomen http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article1305809.ece, men det er den eneste måde, jeg kan beskrive min tilstand på. Nogle beskriver det som 'følelsen af at kunne løbe for evigt'. Jeg føler mig bare sindssygt glad uden nogen særlig grund :-D Til mine omgivelsers skræk bryder jeg som regel ud i sang! I dag gik det ud over en uskyldig cyklist, jeg ikke havde opdaget. Jeg prøver ellers at beherske mig, når andre er i nærheden, for er der noget mere skrækkeligt end folk, der synger til musik, man ikke selv kan høre??? ;-)

Så det, der begyndte som en dårlig dag, ender nu måske med at blive ganske konstruktiv i forhold til min egen træning, og så jeg jo nok arbejde lidt for at blive tilgivet for mit temperament - igen ;-)