Siden efteråret har jeg gennemgået nogle undersøgelser for at afdække, hvorfor jeg altid hiver efter vejret, når jeg løber, selv ved forholdsvis lav hastighed. Jeg lyder altid som om, jeg er ude af form :-(
Efter en lungefunktionstest, der var normal, og en test for allergi og astma, der var negativ, var jeg i dag indkaldt til en undersøgelse på Bispebjerg lungemedicinsk forskningsenhed. Jeg fik foretaget en CLE-test, der ved hjælp af en kikkert i næsen kan se strubens bevægelser under løb. 6 min på løbebånd med jævnt stigende elevation
Den gode nyhed er, at nu er årsagen fundet til min lidt besværede vejrtrækning: EIL. Den dårlige nyhed er, at der ikke kan gøres noget ved det!
Kort fortalt går det ud på, at i struben er der på hver side en lille slim-fold, der ender i en lille knop af brusk. Disse slimfolder er for korte hos mig, så i stedet for at følge strubens sider, bliver mine trukket ind over struben ved indånding, og jeg bruger energi på at puste dem på plads ved udånding. Som siv der svejer i vinden...
Hvor stor ulempen er under ultraløb, som foregår ved lav hastighed, er svært at sige, men det forklarer, hvorfor jeg har det så svært ved intervaltræning og korte konkurrencedistancer ved høj hastighed!
Det forklarer også, hvorfor jeg har svært ved samtaler og spisning under løb. Det sidste er en klar ulempe under ultraløb!!!
Så lige nu er jeg lidt ude i tovene. Føler mig mentalt slået ud. Jeg synes, odds bliver dårligere og dårligere for en godt resultat til VM.
Hvis jeg var en ludobrik, var jeg slået hjem nu...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar