Skridt for skridt

Stille og roligt mærker jeg fremgang, og det er bare en superfed fornemmelse. Jeg løber stadig ikke så langt for at undgå flere problemer med benene, og Jesper og jeg er enige om, at hovedmålet først er til februar, så der er god tid. 12H i Växjö bliver "et skridt på vejen" uden forventninger til resultatet. Ok, men i hvert fald kun små forventninger ;-)

Dag for dag mærker jeg at kroppen bliver stærkere, og det hjælper jo også  at 3-4 "trøstekilo" fra min hjemmegående periode er forsvundet, og der mangler nu kun 1 kg i, at jeg er tilbage i normalvægten og 3 kg i kampvægten, men - igen - det er først til februar.

Benene er ikke længere tunge, men om det skyldes tilvænning til det stående arbejde, eller fordi jeg er i nattevagt i denne uge og derfor sover før træning, er lidt uklart. No matter what så går det godt på landevejen. Skridt for skridt går det fremad, og jeg er glad.

Nødtvunget har jeg valgt at genaktivere min Facebook-profil. Jeg savner at kunne følge de udenlandske løbere, jeg har mødt til forskellige begivenheder. Der er nogle løbere, hvor jeg gerne vil følge med deres træning. En af dem skal nappe 220 km i Växjö! Og apropos Växjö så har løbet en meget aktiv gruppe på FB, og jeg går glip af mange informationer ved at holde mig væk. Det gælder også andre løb, der har min interesse. Desuden har jeg kontakt til tidl. arbejdskolleger, og den kontakt vil jeg nødigt slippe. Så må jeg bare lære at holde mig væk fra de hidsige taster...

Dagens løbetur gik forbi stemmeurnen i Birkerød, for selv om man skal passe sin træning, skal man også gøre sin borgerpligt.