Vi har alle milepæle. De bliver justeret op og ned hen ad vejen, også indenfor løb. Nogle milepæle sætter vi selv, andre opdager vi først, når vi når dem og passerer forbi.
Som nu i dag, hvor jeg løb turen rundt om Furesøen, som bliver på 25 km målt fra min bopæl. En af mine favoritture, men også en forholdsvis krævende tur, så det er en god idé at være i nogenlunde form. Specielt de 5 km fra Furesøbad til Frederiksdal, hvor det går op og ned gennem Nørreskoven, kræver sin mand/kvinde, og det er ikke uden grund, at stykket kaldes for "vaskebrættet".
Egentligt havde jeg forestillet mig, at min næste milepæl var marathon på søndag, specielt set i lyset af at jeg måtte bryde i Grenå, men sådan forholdt det sig slet ikke. Det var faktisk slet ikke i nærheden af min milepæl! For den passerede jeg i dag :-)
For bare 1½ måned siden kæmpede jeg stadig fysisk og mentalt med ture på 10 km. Jeg var nede at gå, når jeg trænede. Jeg kæmpede med trangen til at korte løbeturene af. Jeg overvejede sågar at kaste håndklædet i ringen og sige STOP! Stop for ultraløb og for hede drømme om 200+ km, fordi jeg ikke orkede de mange timer, som jeg ved, det kræver at vende tilbage til toppen af min ydeevne (Ikke at forveksle med toppen af ultraløbere, for de er for længe siden løbet forbi mig). Men alligevel blev jeg ved, fordi jeg nok alligevel ikke var klar til at sige farvel til de lange distancer. Og i dag fik jeg den første belønning: Furesøen rundt uden fysiske og mentale kampe. Det var ren nydelse over det skønneste solskinsvejr og den vidunderlige rute, som jeg nu kan løbe som "i gamle dage". Først undervejs på turen gik det op for mig, at dette havde været min "milepæl". Mit ubevidste næste mål. Og jeg er glad - glad - glad.
det er også en dejlig tur som jeg har nydt flere gange efter jeg fik din vejledning. Den er virkelig smuk i øjeblikket.
SvarSlet