mandag den 4. november 2013

Hverdag

Jeg beklager den mangelfulde aktivitet på bloggen de seneste dage, men Jesper har været på besøg fra fredag eftermiddag til mandag formiddag. Vi har brugt weekenden på afsendelse af bogen, løbeture samt snak om min træning i den kommende tid. Det har ikke været ideelt, at det er faldet sammen med min start på nyt arbejde, fordi det også kræver meget mentalt af mig, så nu ser jeg frem til en uge alene.

Nu skal det jo ikke handle om mit arbejde, men jeg vil da lige sige, at jeg er blevet taget fantastisk godt imod, og jeg er, af flere grunde, sikker på, at jeg er havnet på den helt rigtige hylde.

Træningen går godt, også for godt, hvis I spørger Jesper! Han har bedt mig skrue lidt ned for de ugentlige km i november måned, hvilket formodentligt sker af sig selv, mens jeg kører intro på jobbet. Puha, jeg er træt, når jeg kommer hjem - altså på den gode måde :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar