Promovering af ultraløb

I dag havde jeg besøg af fotograf Jeannette Pardorf, der skulle tage billeder til artiklen om ultraløb til InFOA. Det blev til 2,5 timer og ca. 200 billeder! Jeg var meget nervøs fra morgenstunden. Selv om jeg godt ved, at min løbehistorie er lidt usædvanlig, så kommer det stadig bag på mig, at nogen finder den interessant at skrive om. Men jeg ser det som en mulighed for at promovere ultraløb i Danmark, og derfor stiller jeg op. Jeg har været meget heldig, at det er blade med forskellig baggrund, der har valgt at interviewe mig, så kendskabet når ud til en bred gruppe: Lokalavisen, 'Danmark i Løb', FitLiving, InFOA og Femina. Jeg oplever ind imellem, at folk (primært kvinder) kommer til mig og fortæller, at de føler sig inspireret af min historie; nogle er startet med den som motivation. Det er den største kompliment, jeg kan få :-) At opnå gode resultater (helst PR) i konkurrencer er naturligvis meget tilfredsstillende, og det er jo i høj grad en målestok for min udvikling, men egentligt er det andre løb, der har efterladt de største indtryk: Mit første løb: Farum Sø-løbet 6 km (2005). En kamp! En bakke efter 5 km, der næsten tog livet af mig, men sikken en sejr, da jeg kom i mål - slået af min søn! De tider er forbi ;-) Mit første halvmarathon: Broløbet (2006). 17 km gik godt, men jeg troede aldrig jeg ville komme igennem de sidste 4,1 km i Malmø... Mit første marathon: Kalundborg Vintermarathon (2007). I et stormvejr, der efterlod det indtryk, at når jeg kunne fuldføre dette krævende løb under de forhold, kunne jeg klare alle løb. Den følelse har aldrig sluppet mig :-) Det mentalt hårdeste løb: Aarhus natmarathon (2007). Vi var en lille gruppe, der 12 timer tidl. stillede til start i Køleskabsmaraton og efter 8 timers pause skulle løbe et nyt marathon. Det var en kamp fra 10 km til slut: regnvejr, blæst, mørke og træthed. I min suverænt dårligste marathontid: 4.29 - men jeg fuldførte! Hvad det giver i mental ballast, kan ikke beskrives! Mit 'marathon-comeback': Det var en stor, stor glæde, da jeg i jan. 2008 løb Kalundborg Vintermarathon efter at have fået diagnosen diskusprolaps med nerverod (dvs. en nerve sad i klemme og gav voldsomme smerter ud i benet) i dec. 2007. Ingen af disse løb har været i nærheden af PR, men det er de løb, der har givet mig størst mental styrke! Det må vist være løber-filosofi nok for en lørdag eftermiddag :-)