Der stillede 13 danskere til start, og 12 kom i mål. Søren Rasmussen måtte desværre stoppe midtvejs af sygdom, som har plaget ham op til løbet.
Bedste danskere blev Jesper Noer i 10:02:24 og 45. plads ud af 164 startende herrer og Dorte Dahl i 11:56:42 og 41. plads ud af 95 startende kvinder.
Verdensmestre blev franske Sylvain Court i 08:15:38 og franske Nathalie Mauclair i 09:30:59.
DM i 24 timers løb startede kl. 12, og der er løbede opdatering af resultater. Desværre er det ikke muligt at bruge en søgefunktion, så man kan nøjes med at følge DM-løberne. Alle resultater, single og hold, kommer simpelthen op, når målstregen passeres. Man kan dog lave en favoritliste, og med lidt tålmodighed kan man lave sin egen DM-side.
Som en lille bonus til DM har Anne-Marie Rossen annonceret et angreb på den danske rekord sat af Anne-Marie Geisler sidste år. Rekorden lyder på 219,0 km.
Personligt er mit knæ i så god bedring, at jeg stiller til start i morgen i Greve. Overbelastning? Et vrid? Jeg ved det ikke, men i hvert fald har 3 dages hvile bragt mig tilbage på rette kurs, og jeg glæder mig til at løbe årets første marathon.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar