Det gode er, at det ikke skyldes nogen form for skade. Bare sådan lidt rod på den private front, der giver sig udslag i manglende overskud. Men det går vel over igen.. Normalt kan jeg løbe mig ud af triste tanker, dumme mennesker og andre forstyrrende elementer, men netop denne gang har det givet bagslag at have for god tid til at tænke i. Det er da den omvendte verden! Men tingene er ved at falde på plads, og langsomt spirer lysten til at løbe frem igen. Det er bare både tåbeligt og ærgerligt, at jeg lader det ske, når jeg kan se fremgang i træningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar