mandag den 23. december 2013

Restitutionsugen

Efter sidste søndags løb var der dømt restitutionsuge. Jeg havde modtaget en rettesnor fra Jesper, og den blev overholdt til hans store tilfredshed. Jeg har åbenbart ramt "The butter-zone", et udtryk jeg ikke kendte, men det handler om at ramme det punkt, hvor det ikke er for hårdt i forhold til restitutionen, men samtidigt ikke for nemt i forhold til at bygge videre på formen. Jo, jeg lærer også noget nyt hele tiden :-)

I alt fik jeg løbet 5 ture og 61 km, hvor korteste tur var på 8,3 km og den længste på 17,6 km. Jeg havde fået udtrykkeligt besked om ikke at løbe ture over 1½ time. Torsdag var egentligt ikke beregnet som hviledag, men kroppen føltes som beton, og hovedet var stået helt af som en reaktion på løbet. Den slags skal man respektere, og dagen efter var jeg frisk igen. Jesper og jeg skal løbe sammen 1. juledag, hvor vi bl.a. skal have snakket den videre træning frem mod Espoo. Om 9 uger er det hele overstået, og det føles foruroligende tæt på!!
GLÆDELIG JUL


Ingen kommentarer:

Send en kommentar