50 kr. pr. enhed for at få trykt sit navn er virkelig billigt, og jeg var forbi med 3 jakker og 3 T-shirts i går, som kunne afhentes i dag. Morten trykker også på brugt løbetøj, bare det er rent. Forsendelse kommer oveni prisen, hvis det ikke kan afhentes i Holte.
Arr. af mindre løb kan roligt henvende sig til Morten, som i mine øjne er en kompetent vejleder med sin store erfaring som marathonløber.
Firmaet Klisterfister (de, der kender Morten, undrer sig ikke over det fjollede navn ;-) ) er en seriøs virksomhed, så I kan trygt henvende jer med henblik på et tilbud, så sender Morten en pris. Som han fortalte, er der også mange, der får lavet sjove T-shirt til personlige begivenheder f.eks. polterabend, rund fødselsdag osv, og det kan han klare for 70-80 kr./stk. inkl. trøje!
Nu er jeg i hvert fald klædt godt på til Växjö og kan gå ned med stil :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar