Jeg havde modtaget 2 ruller Total Hydration med flg. næringdeklaration:
Næringsindhold pr. 100 g
Energi.......1442 kJ/345 kcal
Protein..............0 g
Kulhydrat.......77 g
Fedt.................0 g
Sodium............3,7 g
Potassium.......375 mg
Magnesium......185 mg
Maxims anbefaling lyder på 3 tbl. til 750 ml vand, hvilket giver en 3% energiopløsning, som er for lavt med mindre der er tale om varmt sommervejr, og det kunne man jo ikke ligefrem påstå, der var. Den generelle anbefaling lyder på ca. 6%, lidt lavere i varme og gerne lidt højere i koldt vejr, dog max 8-10% Jeg valgte at putte 8 tbl. i 1 liter vand og fik dermed en 6,2% opløsning. Drikken fik en meget kraftig smag af orange pga. den højere koncentration, men det var ok for mig. Jeg kan godt lide den søde smag. Ialt lavede jeg 2 liter fordelt i 3 drikkedunke samt 1 ekstra ½ l. vandflaske til efter løbet. De 2 liter skulle bruges under selve løbet, og så kunne den ½ l. bruges som reserve i tilfælde af, at jeg overraskede mig selv.
8 omgange á 5,3 km giver 6 gange i depot, og selv om anbefalingerne svinger lidt omkring væskeindtag, ligger de generelt omkring 750 ml/time, i dette tilfælde svarende til ca. 400 ml/omgang. Jeg indtog under de knap 4 timers løb 1200 ml. ialt. Ahem.... hvem sagde "arbejdspunkt"? Det skal dog lige siges, at jeg er vant til at træne op til 30 km uden væske overhovedet, når det er køligt vejr. Om sommeren løber jeg jævnligt op til 20 km uden at tage væske med, så jeg er vant til at løbe langt uden at det er et problem. Jeg følte såmænd heller ikke, at jeg på noget tidspunkt manglede energi, altså i form af kulhydrat, for modvinden vil selv den bedste energidrik nok ikke kunne hjælpe med ;-)
Energibar har jeg det generelt ikke ret godt med, og de kom ikke i brug til løbet. Om aftenen blev jeg sulten (jeg er konstant ved at dø af sult de første 24 timer efter marathon), så jeg blev enig med mig selv om, at jeg jo kunne prøve en bar, selv om den egentligt er beregnet til før og under løbet. Der skete det, der altid sker, når jeg spiser en bar: 2 bidder smager fint, og så begynder den at vokse den inde i munden på mig til en ubestemmelig masse, som jeg er længe om at få ned. Energi- og proteinbarer, ligegyldigt mærke, bliver bare aldrig et hit hos mig.
Recovery Powder er fin, selv om jeg helst vil drikke den med mælk. Pulver og vand er en kedelig, usmagelig kombination i min verden.
Den lille drikkeklare Recovery Drink har jeg smagt efter en alm. træningstur, og den var også ok smagsmæssigt og kan godt anbefales at bruge efter et langt løb, hvis man ikke er så heldig, at løbsarr. byder på cacao i depotet. Cacao er bare min nr. 1 som "efter-løb-drink" :-)
Den lille drikkeklare Recovery Drink har jeg smagt efter en alm. træningstur, og den var også ok smagsmæssigt og kan godt anbefales at bruge efter et langt løb, hvis man ikke er så heldig, at løbsarr. byder på cacao i depotet. Cacao er bare min nr. 1 som "efter-løb-drink" :-)
Den ½ liter energidrik til efter løbet? Den står stadig i køleskabet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar