Promovering af ultraløb

I dag havde jeg besøg af fotograf Jeannette Pardorf, der skulle tage billeder til artiklen om ultraløb til InFOA. Det blev til 2,5 timer og ca. 200 billeder! Jeg var meget nervøs fra morgenstunden. Selv om jeg godt ved, at min løbehistorie er lidt usædvanlig, så kommer det stadig bag på mig, at nogen finder den interessant at skrive om. Men jeg ser det som en mulighed for at promovere ultraløb i Danmark, og derfor stiller jeg op. Jeg har været meget heldig, at det er blade med forskellig baggrund, der har valgt at interviewe mig, så kendskabet når ud til en bred gruppe: Lokalavisen, 'Danmark i Løb', FitLiving, InFOA og Femina. Jeg oplever ind imellem, at folk (primært kvinder) kommer til mig og fortæller, at de føler sig inspireret af min historie; nogle er startet med den som motivation. Det er den største kompliment, jeg kan få :-) At opnå gode resultater (helst PR) i konkurrencer er naturligvis meget tilfredsstillende, og det er jo i høj grad en målestok for min udvikling, men egentligt er det andre løb, der har efterladt de største indtryk: Mit første løb: Farum Sø-løbet 6 km (2005). En kamp! En bakke efter 5 km, der næsten tog livet af mig, men sikken en sejr, da jeg kom i mål - slået af min søn! De tider er forbi ;-) Mit første halvmarathon: Broløbet (2006). 17 km gik godt, men jeg troede aldrig jeg ville komme igennem de sidste 4,1 km i Malmø... Mit første marathon: Kalundborg Vintermarathon (2007). I et stormvejr, der efterlod det indtryk, at når jeg kunne fuldføre dette krævende løb under de forhold, kunne jeg klare alle løb. Den følelse har aldrig sluppet mig :-) Det mentalt hårdeste løb: Aarhus natmarathon (2007). Vi var en lille gruppe, der 12 timer tidl. stillede til start i Køleskabsmaraton og efter 8 timers pause skulle løbe et nyt marathon. Det var en kamp fra 10 km til slut: regnvejr, blæst, mørke og træthed. I min suverænt dårligste marathontid: 4.29 - men jeg fuldførte! Hvad det giver i mental ballast, kan ikke beskrives! Mit 'marathon-comeback': Det var en stor, stor glæde, da jeg i jan. 2008 løb Kalundborg Vintermarathon efter at have fået diagnosen diskusprolaps med nerverod (dvs. en nerve sad i klemme og gav voldsomme smerter ud i benet) i dec. 2007. Ingen af disse løb har været i nærheden af PR, men det er de løb, der har givet mig størst mental styrke! Det må vist være løber-filosofi nok for en lørdag eftermiddag :-)

Michael er hjemme igen

Min søn Michael har været på landbrugsskole i Jylland i 5 måneder, men nu er det slut, og han er i dag vendt hjem som landbrugsmedhjælper :-)

Allerede på mandag starter han på et nyt praktiksted udenfor Hillerød, hvor han skal arbejde med malkekøer i 10 mdr inden et nyt skoleophold, så han bliver udd. landmand. I den forbindelse flytter han hjemmefra for alvor! Puha!! En underlig fornemmelse! Godt Annette skal bo hjemme lidt endnu...

Jeg har fået mit nye løbetøj fra Newline fra deres forårskollektion Perform.

Jakken kan ses her: http://newline.dk/products/woman.aspx?category=1&productcategory=1&collection=2&product=1-10210-215

Der er forår på vej

Det er en grå dag med blæst og periodevis regnvejr, men foråret er på vej. Erantis og vintergækker vælter op af jorden :-) Det var der tid til at nyde på dagens korte tur med nogle få bakkesprints indlagt. I morgen skal jeg hente løbetøj fra Newline hos Løberen i Lyngby. Dejligt at kunne tage nyt tøj på til lørdagens fotosession.

Som en junkie...

Jeg skal i nattevagt i to nætter. Det betød, at jeg i dag havde mulighed for at løbe en længere tur om formiddagen. Det blev lidt senere end beregnet, da Jesper sendte sms vedr. de næste par ugers træning. Flere sms røg frem og tilbage mellem Danmark og Sudan, før alt var på plads :-) Da jeg endelig kom afsted, var der max 3 timer at løbe i pga. en aftale hos tandlægen. Lidt tunge ben; en forsinket reaktion på lørdagens lange træningspas. Men mentalt var jeg ovenpå, så jeg valgte at holde planen om en lang tur til Hillerød - retur ad Kongevejen. Løb stille og roligt. Havde ingen væske med, men det har jeg prøvet før. Hvad der var langt værre var, at jeg heller ikke havde nogen energibar med!!! I bølgen af sms havde jeg glemt at få en med i lommen! Ikke morsomt, når sulten indfinder sig efter 24 km. Så kan selv sølle 6 km synes uoverskuelige :-( Men hjem kom jeg. Fik hældt noget energidrik og en smootie med proteinpulver indenbords før et hurtigt bad og så afsted til tandlægen. På vejen hjem skulle jeg handle ind. Stadig plaget af et alt for lille energiindtag efter træningen, købte jeg en cacaomælk. Kunne jeg vente med at drikke den, til jeg var nået hjem? Vi taler om 500 meter... Nej, som en anden junkie drak jeg 1 liter cacaomælk på parkeringspladsen foran Rema 1000! Da jeg kom hjem, gik jeg straks i gang med at lave et ordentligt måltid. Men endnu en gang gik planen i vasken. Jeg havde glemt en aftale om et telefon-interview til mit fagforeningsblad InFOA (Kbh. afd. af Forbundet for Offentligt Ansatte). ½ time senere kunne jeg endelig komme videre i madproduktionen, og mens rodfrugterne er i ovnen ('genialt' at vælge en tidskrævende ret), er der tid til at skrive blog :-) PS: Hvis nogen kender til et maraton påskedag eller 2. påskedag, så send mig en mail :-) Jeg er ikke interesseret i Aalborg Brutal maraton skærtorsdag, men der må da være andre muligheder i påsken????

Mere fart på...

Meget tilfreds med lørdagens træningspas på de planlagte 60 km blev sms-rapporten sendt afsted til Jesper O. i Sudan. 'Godt pas, men der skal mere fart på' Hmmm!!! Der er intet at mærke i lårene, så efter en forholdsvis rolig start på dagens træning; dvs. i 5.30/km, øgede jeg farten løbet igennem, og de 15 km endte i 5.00/km :-) Det er gode tegn, at jeg er begyndt at restituere så hurtigt - måske High5 har hjulpet processen? IAU´s invitation er sendt ud d. 17.2., men jeg har stadig intet hørt fra Morten Pilgaard, så måske bliver jeg slet ikke udtaget til VM. Hvis det er tilfældet, stiller jeg op på Bornholm i slutningen af maj i stedet for.

Træning på Bislett stadion

For de fleste danskere er Bislett stadion kendt for Bislett Games og et ultraløb, der afholdes i dec. måned, men faktisk er stadion åbent alle ugens dage for træning for alle interesserede. På Kondis havde Romerike ultraløperklubb v/ Olav Engen og Geir Frykholm annonceret, at de ville løbe et marathon om lørdagen. Det betød, at der ville være kendte ansigter de 4 første timer af træningen, som var planlagt til 6 timer som forberedelse til VM. Meget pudsigt viste det sig ved ankomsten til Bislett, at SATS København havde en træningssession på stadion, og i en times tid var danskerne i overtal :-) De første 3-4 timer var der ganske mange unge sportstrænede mænd og kvinder, der primært lavede sprint, interval- og tempotræning. Sammen med min uundværlige mp3-spiller blev de underholdningen, mens det gik rundt og rundt på den 545 meter 'lange' bane... Målet var 60 km, og jeg løb 60,3 km. Et for hårdt træningspas betyder unødigt lang restitution bagefter, og jeg skal i gang igen tirsdag. Træningen blev samtidigt brugt til at teste High5 4:1 som energidrik. Den indeholder primært kulhydrat som alle andre energidrikke, men den er også tilsat lidt protein, der gør, at man under lange udholdenhedstræninger/konkurrencer, påbegynder en form for genopbygningen, mens man træner: http://www.highfive.co.uk/energy_endurance_drinks/energy_source4_1.htm Jeg løb med mine kompressionsstrømper fra CEP: http://www.sportsupport.dk/runningO2.aspx I dag søndag er der ingen følelse af stivhed eller træthed i lårene/benene :-) Var dog fornuftig nok til at holde planen og lade være med at løbe i dag, men nøjedes med en tur i svømmehallen og en lang gåtur ;-)

Psykisk løbeskadet

I dag var en af de 'frygtede' dage. En af de dage, hvor lysten til at træne var i bund, men jeg fik ikke trænet i går og i morgen er rejsedag, så der skulle bare trænes i dag! Jeg var helt klart i toppen af motivationspyramiden, hvor det er viljen, der gør, at jeg får trænet alligevel... Jeg er træt af sne, kulde, blæst og glatte veje! Jeg er træt af de første kolde km på træningsturen. Hader at fryse!!! Længes efter dage i korte tights og singlet :-) Men jeg ved også, at så snart jeg kommer ud af døren, og de første km er overstået, så er det jo ganske dejligt at være løber. Det er fedt at være fit nok til, at 20 km føles som en kort tur. Mine kolleger ryster på hovedet, når de spørger, hvor langt jeg har trænet, og jeg svarer med distancer, de drømmer om at kunne løbe. Jeg løber aldrig kortere end 10 km, og som regel bliver det hurtigt til 15-25 km på hverdage efter arbejde. Det er det, jeg mener med psykisk løbeskadet: jeg gider ikke klæde om for at løbe 5 km! Det skal ikke forstås nedladende! Jeg ved udemærket, at det er mig, der mentalt er ude på overdrevet! Men det er vist også en forudsætning for overhovedet at blive ultraløber ;-) Ind imellem ville jeg ønske, jeg kunne nøjes med 5 og 10 km løb; specielt efter et ultraløb melder tanken sig :-D Men nej - jeg er hooked på ultraløb. Ikke nødvendigvis 24 timers løb. Faktisk melder tanken sig oftere og oftere om et etapeløb, så måske efteråret byder på noget nyt...

Invitationen er sendt ud

Så er invitationen til EM/VM i Bergamo, Italien sendt rundt: http://iau.org.tw/news_detail.php?Id=399 Så er det bare at vente på, om jeg bliver kontaktet af Morten Pilgaard, der er ultralandsholdets koordinator. Løbets hjemmeside: http://www.runnersbg.eu/

Running down memory lane

I dag er en trist dag. I dag er det 4 år siden min veninde Susan blev begravet. Hun døde 5 dage før sin 50 års fødselsdag pga. kræft, og hun blev begravet på sin fødselsdag d. 15. februar - i dag. Dagens tur blev en tur fuld af minder, mens jeg løb på de ruter, hvor jeg begyndte min 'løbekarriere' for kun 4 år siden. Rundt om den lille sø i parken. Der, hvor jeg kæmpede for at nå en omgang rundt uden at gå. Det er 480 meter! Den lange tur i naturområdet Vaserne. Knap 6 km. En sejr da jeg kunne løbe så langt :-) FOR LIFE SUSAN

Restitutionstur - or not!

Efter gårdagens tur var det eneste rigtige en rolig tur for at lade kroppen restituere. Så jeg valgte at lade være med at kigge på uret og bare nyde turen. En skøn tur i dejligt solskin :-) Hjemme igen ventede imidlertid en overraskelse: trods følelsen af et roligt tempo, havde jeg løbet hurtigere end i går - og 40 sek. hurtigere pr. km end jeg havde regnet med!!!

Optur

En uges nattevagter er slut, og på vej hjem havde jeg en aftale med en af Steno´s bioanalytikere. Jeg skulle have påmonteret en døgn-blodtryksmåler. Tidl. fik patienterne påmonteret en overarmsmanchet, som pustede sig op hvert 15. min, men nu har vi fået nogle målere, der til forveksling ligner et Garmin Forerunner 405. Så i 24 timer får jeg tjekket mit blodtryk og puls hvert 15. min i dagtimerne og hvert 30. min i nattetimerne. Der kommer en bib-lyd kort før der finder en aflæsning sted, og så skal man helst holde armen i ro. Uret er ret følsomt for bevægelser. Jeg havde på forhånd sikret mig, at det ikke var noget problem, at jeg skulle træne. Det vil formodentligt ikke vise korrekt i den periode, hvis der overhovedet er registreret noget! Da det ikke skal indgå i en undersøgelse, er det ikke noget problem. Der handler om, at bioanalytikerne skal lære at bruge apparatet, før det skal bruges til vores patienter. Det betød, at jeg var sent hjemme fra vagt, og det blev kun til 2½ timers søvn, før jeg var oppe igen. Hurtigt afskrev jeg muligheden for en lang tur trods det gode vejr. Mente jeg ville være for træt. Men, som de fleste ved, er det sværeste skridt det ud af døråbningen ;-) Lidt tung i kroppen i begyndelsen, men ret hurtigt fandt jeg en god rytme, og det føltes bare så godt, så jeg valgte at blive ved med at løbe. Løb til Hillerød ad Kongevejen, lyttende til den sædvanlige gang popmusik, og jeg bliver altså bare i godt humør, når solen skinner, luften er klar og bl.a. 10cc, ABBA, Cher og Bruce Springsteen lyder på mp3-spilleren :-) En rigtig god tur på 30 km - og det er skønt at mærke, at formen så småt er ved at vende tilbage!

To mod en

For en ultraløber er jeg muligvis en anelse doven anlagt! Jeg løber gerne mange km, men når det kommer til træning med fart, især intervaltræning, så har jeg alle mulige og umulige undskyldninger for at blive fri. Jeg kender alle de gode grunde til at få den side af træningen med, men jeg synes bare ikke, det er sjovt :-( Jeg elsker de lange rolige ture til god musik. Jeg har en Creative mp3-spiller med indbygget radio, så enten står den på pop fra 80´erne og 90´erne eller på Radio Soft med samme slags musik. Min musikudvikling gik i stå for mange år siden :-S Jeg er sikkert også en af de få deltagere fra VM i Seoul, der stadig elsker at høre ABBA, selv om de blev spillet i ca. 20 ud af de 24 timer, løbet varede! Men tilbage til farttræningen: det er jo ikke nemt at krybe udenom, når de to mennesker, der har indflydelse på min træning, hver for sig insisterer på, at jeg får det ind i træningen NU! Så i dag valgte jeg at overgive mig og lagde nogle korte sprint ind i turen. D. 28.3. skal jeg løbe Sydkystmaraton i Greve. Det er 3. gang, jeg deltager i løbet, hvor jeg sidste år blev nr. 2 hos kvinderne efter Karen Marie Brøgger. Hun er min 'onde ånd', der altid overhaler mig ved 30 km, så jeg prøver igen i år at slå hende :-D http://sydkystmaraton.dk

Randers eller Skövde?

Det vil være perfekt med et 6 timers træningsløb i midten af marts som optakt til EM/VM i maj. Der er to løb at vælge i mellem: Randers, som jeg deltog i sidste år, eller Skövde, Sverige. Begge løb finder sted lørdag d. 14. marts kl. 10-16. Jeg ville foretrække at løbe i Skövde pga. rutens længde på 1200 meter mod Randers 4300 meter, hvilket giver bedre depotmuligheder. Desuden er der marathonnotering i Skövde. Men Randers har en klar fordel i forhold til rejsetiden! Lidt over 4 timer mod turen til Skövde med tog til Helsingør, færge samt 3,5 timers togrejse med 1 skifte i Sverige. Så hvor gerne jeg end vil løbe i Skövde, bliver det nok i Randers, jeg får årets ultradebut.

Et stille smil

Når jeg står op i et land med -14 gr. og sne, der ligger meterhøjt, må jeg smile stille, når jeg lander i Kastrup 5 timer senere, og der i de danske aviser står, at vi atter får vinter! Kulde ned til frostgrænsen og helt op til 10 cm sne!! Man kan roligt sige, at min grænse for, hvad der kan kaldes vinter har flyttet sig milevidt de sidste par måneder. Det er meget smukt med al den sne, men det er altså nemmere at træne på de hjemlige snefrie veje :-) En kort tur i dag; skulle have været i restitutionstempo, men det blev vist lidt for hurtigt :-] Jeg fik en højst overraskende hilsen på en anden hjemmeside i går. Den er sikkert fortrudt, for nu er den væk, men jeg læste den, og jeg ved, den var venligt ment, da den blev skrevet, og jeg blev meget glad for den. Sådan er livet fuld af små, underfundige hændelser...

Ugens langtur

Vejret var ikke det bedste til langtur lørdag. Det har sneet en del, og vejene var ikke ryddet endnu. Så i håb om bedre vejr blev det kun til en kort 9 km tur i går. Sneen var holdt op i dag, og vejene var heldigvis blevet ryddet mange steder som ventet. 7 gr. frost, så på med det varme tøj og camelbak gik det ud af vejen og over fjeldet. For en dansker, der synes, Geels Bakke er fin bakketræning, kan et fjeld være en udfordring! Geels Bakke er jo nærmest ingenting i sammenligning! Men det gik bedre end sidst, og det blev en fin tur på 31 km :-) Jeg har løbet i mange forskellige tøjmærker for at finde det, der føles mest komfortabelt at løbe i, og jeg vender hele tiden tilbage til Newline som mit foretrukne mærke. Så jeg er meget glad for, at jeg er blevet tilbudt at kunne købe deres tøj til en favorabel pris :-) Jeg har genset filmen 'Without limits' om den amerikanske løberlegende Steve Prefontaine, der desværre omkom i en bilulykke i 1975, kun 24 år gammel. Han blev trænet af Bill Bowerman (træner på Univercity of Oregon samt grundlægger af NIKE), og han satte et hav af amerikanske rekorder på alle distancer fra 2000 til 10000 meter. Hans indstilling til løb må man tage hatten af for. Hellere tabe et løb hvor man har givet alt, hvad man har i sig hele vejen (Pre var kendt som en 'frontrunner) end løbe og lade sig trække og kun yde sit til løbet i spurten. 'The best pace is a suicide pace and today is a good day to die' :-) Hvis du falder over filmen, så se den!

Stabil tur

15 km i stabile 5 min/km. Fine ben trods gårsdagens længere tur :-) Men jeg nærmer mig med hastige skridt ugens max for km, så i morgen lyder programmet på arbejde, rejse og alternativ træning...

Motivation

Ugeplanen ligger på under 100 km, så en tur på 25 km gør et stort indhug på km-kontoen; specielt når jeg ved, der venter en fællestur på 30 km på lørdag... Egentligt ville jeg løbe 15 km, men ind imellem tager den ene km den anden. Jesper har henstillet til, at de lange ture løbes i nedsat tempo de første par uger for at sikre, kroppen bliver helt restitueret efter sygdom. Jeg valgte derfor at løbe i udgangstempoet til 24 timers løb, og så kan man jo nemt få løbet lidt for langt ;-) Under turen tænkte jeg meget over fænomenet 'motivation'. Bl.a. tænkte jeg over den model Rasmus Henning kom med på efterårets DAF kursus. Han viste en motivationspyramide med 4 trin: 1. Nederst og det største felt: 'Glæde ved processen' - for mig betyder det, at det vigtigste er, at den grundlæggende glæde ved at løbe bevares. Frem for alt skal det være en positiv oplevelse at træne :-) 2. Feltet over: 'Målsætning' - når det er lidt sværere at få skoene på, er det godt at have et mål for øje. Om det er et 5 km løb eller et ultraløb, det drejer sig om, er sådan set ligegyldigt - træningen skal passes, hvis man vil nå sit mål. 3. Næste felt: 'Mit arbejde' - sådan er det for Rasmus, der jo lever af sin profession, men jeg har valgt at se punktet som de mennesker, jeg får hjælp af frem mod mit mål. Man kan ikke svigte folk, der hjælper en, fordi man er lidt doven! 4. Sidste og mindste felt: 'Vilje' - når alt andet svigter, så må man grave dybt og bare løbe af ren vilje, fordi det er det her, man vil! Min målsætning er at få et ordentligt resultat til VM; dvs 200+ km. Så der bliver sikkert brug for alle trin i pyramiden de næste 12 uger :-)

En tung start

Puha - det var tungt i dag! Mon ikke alle kender følelsen under den første tur efter en lille uges sygdom? Men det er godt at komme i gang igen, og de første uger er jo mærket til 'genoptræning', så det var vel, hvad jeg kunne forvente :-) Der blæser en kold og hård vind over Danmark i disse dage, så selv om vi ligger omkring frysepunktet, føles det væsentligt koldere, når man løber. Men - men -men jeg har jo min nye jakke, så jeg fryser ikke!!! Den er altså kanon god for en frossenpind som mig :-D Så trods de ikke så funktionelle ben var det en god tur på 10 km, hvor der blev løsnet lidt op i kroppen. Og der er jo lang tid til weekendens langtur ;-)

Med Jesper på sidelinien

Siden jeg valgte at trække mig fra World Run Teamet, har kommunikationen mellem Jesper og mig været mere end sparsom, hvilket måske er forståeligt nok, set fra Jespers side... Det betød imidlertid, at jeg mistede min rådgiver mht. træning mod VM. Et stort tab, da Jesper kender mit potentiale for træning og konkurrence (ihvertfald har han fortalt mig, hvad han tror, jeg kan nå), og nu, hvor der kun er 13 uger til EM/VM, og jeg hele tiden bliver sat tilbage pga sygdom, har jeg virkelig brug for én, der ved, hvad jeg kan magte af træningsmængde uden at gå død midt i processen og samtidigt toppe i begyndelsen af maj! But now he´s back :-) Fordi tiden er knap, og der ikke er tid til en nybegynders fejltagelser, vælger jeg at stole blindt på Jespers råd om ugentlige km, også selv om jeg synes, han starter lige lovligt lavt i km ;-) Det fungerede perfekt mod DM, så jeg ved, at det er måden at gøre det på. Ingen direktiver for særskilte træningspas; bare km pr. uge, der opbygger min form mhp. at toppe, når det gælder! Pga. mine to sygeperioder i januar skal jeg starte med to rolige uger; dvs. under 100 km pr. uge ;-) Ikke med min gode vilje, men jeg overholder det!