Jeg går rundt som en løve i bur. Jeg vil løbe - NU! Hvis jeg er lidt fleksibel med tallene, så tæller fredag som 1. løbefri dag (fik jo injektionen kl. 09.15) og dermed er lørdag og søndag 2. og 3. dag, hvilket betyder, at jeg må tage løbeskoene på i morgen. Jeg tripper rundt i lejligheden, men jeg holder stand. Jeg er på daghold de kommende 2 uger, så jeg kommer først ud efter kl. 16 i morgen, og så er jeg jo næsten oppe på 3½ løbefrie dage. Skal bare løbe en lillebitte tur. Mon der findes en gruppe for RA - Runners Anonymous?
Det er blevet meget bedre efter blokaden! Hævelsen er ikke helt væk, men kraftigt aftaget, og bedst af alt er gangsmerterne væk, så jeg kan gå normalt, også på bare fødder :-)
Tidl. havde jeg med jævne mellemrum kraftige jag af skrap smerte gennem foden, også når jeg lå i sengen, hvor foden ikke er belastet. Det er helt væk nu.
Kæreste Mai-britt pas nu på dig selv, fremfor at forcere noget. Ta' nu den hviletid der er behov for og gerne en dag ekstra. Måske det lønner sig i sidste ende. Jeg ved det kan være svært som "on-going-løber" men alligevel, ta chancen og ta' den med ro. ;-) Hilsen Gitte
SvarSlet