"Hvis man ikke vil høre, må man føle" Åh jo, jeg lever i høj grad op til den gamle talemåde. Jeg havde ondt hele den lange nat på arbejde. Jeg havde heldigvis en tid hos fys. kl. 07, hvor jeg fik ultralyd og laser, hvilket i kombination med Ibuprofen (det er faktisk 1. gang, jeg vælger at tage smertestillende i hele forløbet) gav en rolig søvn indtil kl. 14.30.
Men foden er hævet op, og jeg ved ærligt talt ikke, hvor meget jeg kan byde den. Løb er helt udelukket! I går aftes genåbnede jeg mit medlemsskab af Fitnessdk for at kunne spinne samt lave noget styrketræning og pilates, men Vibeke (min fys.) tror, at det vil være for hårdt for foden. Kun ikke-vægtbelastende træning du´r. Jeg burde svømme, men vores svømmehal er lukket pga. renovation indtil december, så det er ikke en mulighed, med mindre jeg vil køre til Nærum (10 km), og helt ærligt - det gider jeg ikke.
På fredag skal jeg til Novo Nordisk Årsfesten i Bella Centeret. Vibeke sagde, at hvis jeg ville være god ved min fod, tager jeg til festen i mine crocs, men der sætter jeg altså grænsen! :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar