Meget træt i hovedet efter min 4. nattevagt mødte jeg op på København Privathospital. Min aftale var blevet flyttet ½ time, så jeg skulle først til kl. 08.30. Peter Basse spurgte, hvad der var galt, og ret hurtigt var han inde på, at det lød som en bruskskade i 2. tå. Noget der overhovedet ikke har været nævnt tidl., og som gav tanker tilbage til min bruskskade i anklen i 2009 og 2012. En ny røntgenundersøgelse viste også ganske rigtigt en mørk skygge i 2. tås grundled, og han forstod godt, hvorfor jeg følte det, som om tåen var brækket.
Behandlingen: 1 blokade, hvilket forhåbentligt er nok. Er der kun 50% bedring om 3-4 uger, skal jeg have en ny blokade. Er der slet ingen bedring, er der kun operation med 4 uger med en skinne bagefter og 8-10 uger uden løb. Jeg er optimistisk, for jeg er helet godt op begge gange med anklen.
Før han lagde blokaden, spurgte han, om jeg skal noget i aften, og jeg fortalte, at jeg skal til årsfest i Novo Nordisk (ikke nogen helt lille fest!), og han tilbød derfor, at jeg kunne vente med blokaden til i næste uge, da der kan opstå smerter i aften. IKKE TALE OM!! Giv mig en sprøjte, der virker - HER OG NU! Og det gør den :-) Allerede på vej hjem med toget, kunne jeg mærke lindring. Det er så kun den lokalbedøvende effekt, og derfor kan smerterne stadig dukker op senere, men jeg kan træde ned på hele foden, så jeg er super glad.
Blokaden? Ikke nogen fin, lille nål, og jeg sad næsten oppe under loftet, da han stak, for der er ikke meget kød at stikke i, når vi taler om oversiden af foden. Men man er vel ultraløber og vant til smerte ;-)
Løbepause? Han anbefalede 3-4 dages ro, så blokaden får lov at virke, og derefter er der ingen restriktioner andet end at lytte til kroppen :-)
Info om blokade i foden
Pyha! Håber for dig, at det bare var det der sku' til!
SvarSletAnne :-)
Tak, Anne. Det håber jeg også :-)
SletHej MB.
SvarSletHvis der var binyrebarkhormon i blokaden arbejder/helbreder den i op til 6 uger fik jeg selv oplyst da jeg fik 2 stk i 2009 for betændelse i hulfodssenen(hælspore) Fik dem med 6 ugers mellemrum hos Ulrik Fredberg i Århus(forfatter af sportnetdoc.dk)Jeg blev bedt om at holde mig i ro og ingen løb overhovedet i de efterfølgende 6 uger.
Håber du er på rette vej.
MVH Søren
Hej Søren. Jeg har også hørt, at man ikke bør træne i perioden efter en blokade, men jeg spurgte direkte, om jeg må løbe, og svaret var ja. Han ville dog anbefale 3-4 dages ro, før jeg starter op for at få hævelsen omkring skaden til at falde lidt.
Slet