I stedet for valgte jeg at tilbringe en stor del af dagen på Kongevejen i Birkerød for at heppe på de mange Ironman Copenhagen deltagere. Først 1 times tid ved Søndervangen, hvor jeg så den senere vinder Henrik Hyldelund suse forbi ca. 20 sekunder efter, jeg var ankommet.
Henrik Hyldelund på 1. omgang, langt foran nr. 2 |
I lange perioder stod jeg helt alene og heppede, og det førte til mange "tak", thumps up og taknemmelige smil. Jeg er selv dårlig til at gøre opmærksom på, at jeg faktisk høre, når folk hepper på mig under et løb, men nu ved jeg, at det giver energi til tilskuerne, så det vil jeg helt sikkert arbejde på at blive bedre til.
Den sidste times tid blev ramt af et massivt regnvejr og tiltagende blæst. Et vaskeægte novembervejr! Der var stadig deltagere ude på ruten, selv om der var langt imellem dem efterhånden. Et enkelt par var jeg dog nødt til at se, så jeg ventede i både regn og blæst, og som sidste deltager(e) på ruten kom de forbi kl. 15.55: Team Tvilling. Jeg er ellers ikke så let at bevæge med den slags historier, men jeg må sige, at jeg fik gåsehud, da de kæmpede sig gennem møgvejret omringet af politimotorcykler og arr.s ledsagerbiler.
Team Tvilling ved 153 km i Birkerød |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar