søndag den 27. april 2014

Farvel til ultraløb

I dag skulle jeg have løbet BT Halvmarathon, og trøjen lå klar. Men da jeg vågnede i morges, havde jeg kvalme og ondt maven. Uden at gå i detaljer kan jeg sige, at det var den rigtige beslutning at blive hjemme.


Dette er imidlertid ikke den vigtigste "annoncering" i dag. Det bliver, at jeg efter mange og svære overvejelser vælger at stoppe som ultraløber. Helt sikkert for i år og med stor sandsynlighed permanent, men man skal jo aldrig sige aldrig.

Siden 2007 har ultraløb været en stor del af mit liv. Jeg har brugt mange timer på landevejen, og jeg har nydt de fleste af dem. Jeg har haft mange store oplevelser som ultraløber, mødt mange skønne mennesker og deltaget i mange herlige løb. Men, som det nok ikke er gået den opmærksomme læser forbi, har motivationen været dalende gennem de sidste par år. Jeg elsker stadig at løbe, og det holder jeg aldrig op med, men nu er tiden kommet til at slippe for den dårlige samvittighed, fordi jeg altid føler mig bagefter træningsmæssigt. At jeg aldrig får løbet langt nok. Hurtigt nok. Ofte nok. 

Nu er filmen knækket. Filmen med lysten og ambitioner til de længste distancer. Nu trækker jeg stikket. Endelig er jeg nået til det punkt, hvor "nok er nok" for mig. Jeg fulgte med til DM 100 km i går, men det var pga. de løbere, der deltog. For at se om de fik opfyldt deres drøm om bare at fuldføre, at løbe under en bestemt tid eller ligefrem blive dansk mester. Jeg fik ikke, som jeg tidl. har gjort, et sug i maven over, at eventen var et ultraløb.

Jeg har et par sponsorer, som jeg har underrettet om min beslutning, og jeg venter på en tilbagemelding, om de stadig vil støtte mig. For selvfølgelig har jeg stadig lyst til at løbe, også konkurrence, og derfor vil jeg satse på at blive hurtigere på alle distancer op til marathon. Forsøge at sætte nye personlige rekorder, for jeg er sikker på, at der stadig er grænser at rykke, hvilket min nyeste PR på 10 km beviser.

Jeg er næsten helt blank på træningsmetoder til de korte distancer. Jeg ved, at der skal trænes tempo, interval samt halvlange rolige ture, men hvordan dette skal bygges op, er et blankt landkort for mig. Åh ja, og jeg skal jo også løbe orienteringsløb om torsdagen. Og det dér trail på de korte distancer :-)

Så lige nu overvejer jeg, om jeg skal tage en træner på i ½ års tid for at komme ordentligt i gang. Om mine begrænsede evner på det, der for mig er sprinterdistancer, berettiger til at bruge professionel hjælp. I bund og grund om det er pengene værd i mit tilfælde. At bruge en løbeklub er ikke en mulighed for mig med mine skiftende arbejdstider, eftersom jeg kun vil kunne deltage i træning hver 3.uge. 

Det har været en meget svær beslutning for mig at sige farvel til ultraløb, men det du´r ikke, når det kun er hjertet, der med i projektet. Hjernen skal også være med, og den siger nej!

Nogle læsere vil falde fra pga. min beslutning, fordi I primært har fulgt med omkring ultraløb, og til jer siger jeg tak for at have læst med. Forhåbentligt er der endnu flere, der vælger at blive og følge min nye sti som hurtigløber - altså efter min standard, for lige som indenfor ultraløb, kan man aldrig sætte den efter andres. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar